tirsdag den 30. juli 2013

På besøg i Lyngby

Da Lyngbyerne var her i fredags, aftalte vi, at vi skulle besøge dem i dag. Både Morten og Jeanette har ferie, og Milo er hos sin far i denne uge.

Vi tog med bus linje 114 fra Aarhus klokken 1000. Vi var i god tid på rutebilstationen og hilste der på vor tidligere nabo Randi, som nu bor i Sabro. Hun kom med bussen derfra og skulle videre på tur sammen med børn, svigerbørn og børnebørn. Vi havde som sagt god tid, så da jeg så, at der i Rosenkrantzgade holdt en "rigtig" Folkevogn, skulle jeg selvfølgelig have et par billeder af den.


114eren trillede ind på perronen et par minutter før afgang. Vi klippede vores kort, og der var god plads i bussen.


Morten og Loke hentede os i Hammel. Forinden havde de besøgt et lokalt supermarked. Vi hyggede os først i haven med en kop kaffe, senere trak vi ind og nød en god frokost med lune fiskefileter, makrelsalat, pålæg, æg, agurk, tomater, salat og ikke mindst hjemmelavet agurkesalat (det kan Morten bare). Vejrudsigten havde varslet regn omkring middag - den kom også, selvom det blev godt og vel middag. Vi hyggede os med at lege med drengene og læse bøger for den. Da regnen var væk, hyggede vi os igen i haven.




Sammen med eftermiddagskaffen fik vi en lækker jordbærkage med flødeskum (det kan Jeanette bare), muffins, vindruer og ærter.

Morten kørte os til Anbæk, hvorfra vi kørte med 114eren klokken 1706. Vi skiftede i Hasle til 6A og i Viby til 1A og var hjemme ved 1830-tiden, hvor Susanne tog sig en portion havregryn og jeg smurte mig rugbrød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar