onsdag den 17. juli 2013

Det må du gerne lave igen en anden dag

Susanne tilbragte det meste af dagen i Aarhus sammen med sin veninde Carina. På forhånd var det aftalen, at jeg skulle stå for aftensmaden. Det blev til en entrecote med kartofler og salat. Retfærdigvis skal siges, at Susanne havde skrabet kartoflerne, inden hun drog af sted.

Salaten var med rå blomkål, halve cherrytomater, snittede rødløg samt finthakket purløg og finthakket bredbladet persille. Dressing af olivenolie, hvidvinseddike, lidt sennep, lidt akaciehonning samt salt og peber. Desværre var Susannes bøf lidt sej, men da hun tog den første  mundfuld af salaten lød dommen prompte: Det må du meget gerne lave igen en anden dag.

 
+

 
+

 
=
 
 
Efter maden nød vi det gode vejr på terrassen og senere en portion jordbær med fløde og mælk.

Næste gang laver jeg nok salaten med skinketern og svitset bacon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar