Jeg lader mig ofte inspirere af Pricerne og deres gæster i programmerne "Price inviterer". I aftes lavede James en paprikasovs, som så spændende ud. Så kyllingelårene i dag blev ikke lavet som egentlig planlagt, men med James' sovs. Og den kan både han og jeg godt være bekendt. Jeg lavede gule ris som tilbehør.
Dog må jeg gå til bekendelse og indrømme, at jeg glemte at hælde "et lille skvæt cognac" i til sidst. Jeg havde endda stillet skvættet klar i et lille krus. Jeg anstrenger mig for at huske det næste gang. Der blev tilovers, så Susanne kan få med på arbejde i aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar