søndag den 25. august 2013

Milo er rejst hjem

Milo og Susanne var først oppe i morges. Loke blev liggende, også efter at jeg stod op. Vi fik dog morgenmad sammen, og opad formiddagen fulgtes Susanne og drengene til Kolt for at se på høns på Koltgaarden. På vejen hjem var de i SuperBrugsen, hvor de købte et rundstykke med hjem til formiddagskaffen. Senere delte drengene den pose flæskesvær, som jeg købte med hjem i går.

Milo blev hentet midt på eftermiddagen. Da han var rejst hjem, gik Susanne og Loke en tur på legepladsen, hvor Loke nød et par ture i den store rutsjebane.


Sidst på eftermiddagen delta Loke og jeg en pose ærter. Loke er helt vild med ærter, og Susanne kunne ikke åbne bælgene hurtigt nok for ham.


Vi spiste tidlig aftensmad, da jeg skulle videre på havnen. Det blev en hjemmelavet pizza, men Loke havde ikke den store appetit til pizza. En frugtstang kunne lige klemmes ned som dessert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar