fredag den 23. august 2013

Jeg er blevet verdensberømt i Århus

Blandt de mails, der kom til mig i går, er en fra Stadsarkivet. Baggrunden er, at jeg har uploaded en del af mine gamle billeder til arkivets database. Jeg har faktisk fungeret lidt som forsøgskanin. Det samme har Per, og nu er vi - for at citere arkivet - verdensberømte i Århus, og man skriver, at man er meget begejstrede for billederne. Det blev omtalt i Stiften i går. Og det er jo herligt, at man på den måde kan hjælpe med til at skrive byens historie.

Jeg fortsætter med at rode i mapperne med billeder. For mit vedkommende vil det i stort omfang blive billeder fra havnen, som jeg kan bidrage med.



Susanne købte avisen i Viby i dag, men jeg har valgt her at kopiere indlægget fra netavisen, idet indlægget i den trykte udgave fylder ret meget.

Og bemærk så lige, at Stadsarkivet staver Århus med Å 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar