fredag den 9. august 2013

Gamle busser på Bornholm

En af vore naboer - eller næsten naboer - Inger Margrethe, var i sidste uge på ferie på Bornholm sammen med sit barnebarn. Det har hun været mange gange før, og inden hun rejste, talte vi sammen om de gamle Aarhus-busser, der kom til Bornholm for nogle år siden, da et lokalt busselskab gik på røven, og et nyt skulle starte fra dag 0.

Nu er Inger Margrethe vendt hjem og har lagt en flok billeder fra ferien på Facebook, og jeg har fået lov at vise billederne af de gamle busser. Inger Margrethe fortæller, at busserne på billederne ikke er de ældste, og at hun på en sæderyg observerede en graffiti med relation til Bispehaven. Så mon ikke det er en tidligere linje 14 eller 15, hun har kørt med?



Nu udfases der igen busser i Aarhus, så hvem ved, om nogle af dem kommer til Bornholm som afløsere for de efterhånden gamle Volvoer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar