torsdag den 22. august 2013

Tur til Viborg

Vi havde aftalt at besøge viborgerne i dag - og aftalt, at vi tog med toget fra Aarhus H klokken 0958. Vi var, som sædvanlig, i god tid, og da vi kom ned på perronen holdt der et tog mod Viborg med afgang klokken 0932, så det tog vi selvfølgelig med. Der var ikke mange med dette tog, på den sidste del af strækningen havde vi hele togsættet for os selv.

Der var få minutter til afgang. Mens vi ventede på den, så vi først en, senere to, dagplejemødre med deres dagplejebørn, som kom for at se på futtog. Pigerne medbragte børnene i nogle meget praktiske vogne, og selvfølgelig vinkede vi pænt farvel til ungerne, da toget startede. De fleste af dem vinkede igen.


Christina og Emil hentede os, og efter en kop kaffe fik vi frokost, inden Kenneth og Susanne hentede Thea i skolen. Eftermiddagen gik med leg både ude og inde.



Christina, Susanne og Thea hentede colaer i Bilka, mens vi knejter hyggede os derhjemme. Kenneth lavede en lækker grillstegt flæskesteg til aften - dertil stegte kartoffelbåde, salat og hjemmelavet tzatzaki. 

Vi tog med toget hjem klokken 2002, denne gang i et næsten mennesketomt tog. På Banegårdspladsen ventede vi cirka 10 minutter på en 1A, men vejret var flot og aftenen lun med en klar himmel. 


Hjemme tømte vi postkassen for reklamer og regninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar