50 års skolejubilæum

I år er det 50 år siden, at jeg forlod folkeskolen efter 10 år på Finsensgades Skole i Aarhus. En af pigerne, Marianne, tog det gode initiativ at kalde sammen for at markere det. Tilslutningen var dog ikke så stor, som man kunne have håbet, men vi var samlet 10 stykker på Årstidernes Spisehus, som ligger på lokalcenter Søholm i Stautrup. Karin arbejder her som frivillig og havde fået lov at låne lokalet og lave mad til os, så der var lagt op til en hyggelig dag

Det blev det bestemt også med lækker buffet: mørbrad med salat, laks med salat, hønsesalat, lidt tapas, mousse med rejer og hjemmebagt brød. Vi kunne købe rød- og hvidvin.

Hyggeligt at genopfriske minderne og høre lidt om klassekammeraterne - nogle vidste noget om nogen, andre er døde, men sådan går det jo.

Palle Hovedløs

Rikke havde fortalt mig, at der i dag på lokalcenter Søholm (hvor Rikke arbejder), ville være et foredrag med den tidligere havnearbejder Palle Hovedløs. Det er Palle, som er idemanden bag den flotte skulptur af havnearbejderne (se bloggen for 12. september 2017). Det siges faktisk, at det er Palle selv, der har siddet model til manden på bænken.

Jeg tog 11eren til Søholm og var der lidt i god tid - dels fordi det passede med køreplanen, dels fordi min erfaring fra arrangementer på Koltgaarden siger, at man bør være i god tid. Men det havde jeg nu ikke behøvet. Da det endelig lykkedes at finde nogle, som kendte til arrangementet, viste det sig, at der - udover mig - kun var lokale beboere som tilhørere.

For en havnenørd som mig var der nok lidt for meget Palle og lidt for lidt havn, men foredraget var jo heller ikke møntet på nørder. Det lod til, at beboerne hyggede sig i den time, det varede.

Jeg sad ved siden af en dame på 89, som fortalte, at hun er rigtig glad for at bo på Søholm. Der bliver lavet flere ting for de ældre, men det allerbedste er nu, at man spiser fem gange om dagen. I middags havde de fået svensk pølseret. 

Efter foredraget blev jeg budt på kaffe og kage, og da jeg havde god tid til bussen hjem, sagde jeg jatak til kaffen.

Jeg ventede ikke på bussen ved Søholm, men gik til det næste stoppested. Søholm er et flot plejehjem med venlige og lyse lokaler, men det er langt ude - så langt ude, at der tilsyneladende kommer en møgspreder forbi i ny og næ.

Jeg var hjemme ved 1630-tiden, og kort efter lavede Susanne aftensmad: hakkebøffer med bløde løg, så alt i alt en rigtig god dag.