Stol aldrig på en vejrudsigt

Jeg havde en aftale med min tidligere kollega Anders, som i disse dage hjælper sine svigerforældre med at flytte fra en villa i Åbyhøj til en ældrebolig i Aarhus midtby. Under oprydning har Anders fundet en samling flotte tegninger med sejlskibe og spurgt, om jeg vil have dem. Det vil jeg da gene. Vi havde aftalt at mødes i Åbyhøj først på formiddagen. Men, men, men - da vi stod op i morges, p...... det ned, så jeg kontaktede Anders, og vi aftalte, at Anders passer på tegningerne, indtil vi finder en anden lejlighed til at mødes.

På www.vejrcentral.dk stod i morges, at der kunne forekomme let regn først på dagen. Lige overmiddag stod dette at læse:

Lige over middag så det sådan ud i vores baghave:

Stol aldrig på en vejrudsigt!

Hilsen fra fortiden

I onsdags spiste vi middag på Raadhuus Kafeen sammen med Ib og Finn. Jeg har en aftale med Finn om, at han leverer billeder til det ugentlige opslag "Ugens Foto" på søfartsmuseets hjemmeside. I onsdags havde Finn en kuvert med til mig med billeder. 

Der er mange gode ting til hjemmesiden, og mellem billederne er der flere med motiver af "mine" skibe fra min tid hos Lehmann Junior. Der er flere motiver med skibe fra brasilianske Lloyd Brasileiro.

Det ene er et af de helt store skibe, "Itaberá". Den skibstype voldte ofte problemer på grund af den store dybgang. Flere gange har vi i Aarhus losset gods til hele Skandinavien, fordi skibene stak for dybt til at losse på Kooperatives private kaj i Stockholm. Det gav travlhed, når at skib lossede til Bergen, Oslo, Göteborg, Hälsingborg, Stockholm, Helsinki, Kotka og København.

Et andet motiv er "Merkur River" under Monrovia-flag. Det sejlede for samsejlingen Scan-Braz, som var et samarbejde mellem de to brasilianske rederier Lloyd Brasileiro og Aliança. Besætningen her var af flere forskellige nationaliteter, og særligt husker jeg skibets telegrafist, en brite ved navn Mr. Higgins. Det var nemlig ham, som stod for alle papirer til Toldvæsen og andre myndigheder. Min kollega Lars og jeg kaldte ham "Fuck Bullshit" - det var nemlig de to ord, som han anvendte mest.

Et tredie billeder er af indiske "Vishva Mangal", som i august 1982 lastede 3.500 tons mælkepulver til Indien. Det tog en god uges tid. Det var på det tidspunkt det største parti mælkepulver lastet på én køl i dansk havn.

Mælkepulveret kom fra EF's overskudslagre i Holland, Tyskland og Danmark.

I havnebladet var skibet omtalt således: "Endelig et rigtigt skib", sådan at forstå, at det var en helt anden skibstype end de moderne ro/ro skibe og containerskibe, som vandt mere og mere terræn i de år. "Vishva Mangal" var bygget i 1963.

Weekend på Tunø

En tur med Aarhus Søhistoriske Selskab glippede på grund af ringe tilslutning, så Susanne og jeg besluttede at tage til Tunø i weekenden som et plaster på såret. Jeg bestilte værelse på Mejeriet, færgebilletter samt taxa fra Odder til Hou (dumme Midttrafik!).

Vi skulle med bussen fra Aarhus klokken meget tidligt og videre til Hou, hvor færgen sejlede klokken 0920. Der var tid til at nyde udsigten fra Hou havn, inden vi kunne komme om bord på færgen.

Fra færgen genkendte vi Tunø, og på vej til Mejeriet tog vi bestik af, hvad der var til salg på salgsvognen ved havnen.

Vejrudsigten havde lovet os sol og 15-20º, men det mærkede vi nu ikke meget til, da vi ankom til Tunø. Der var småkoldt og overskyet.

Der var forholdsvis mange sejlere i havnen, syntes vi - i betragtning af, at vi er i den sidste ende af september. Men både den opfattelse, og så den om vejret, skulle vi så grueligt komme til at ændre. 

Vi gik til Mejeriet, bookede ind og indtog vores værelse - denne gang blev det Lykkeværelset - og nød en latte på terrassen. Derefter begav vi os til havnen, hvor vi indtog vores frokost på Røgeriet - et havneskud med en kold fadbamse til.

Mens vi spiste, slog vejret fuldstændig om. I løbet af mindre end en halv time steg temperaturen flere grader, skyerne forsvandt, og det lovede flotte vejr ankom til Tunø.

Det gjorde så sandelig også mange sejlere. I løbet af eftermiddagen og aftenen blev havnen stort set fyldt op.

Vi fulgtes en tur ad stien mod vandværket, hvor vi hilste på tre harer, som kunne løbe meget hurtigt, og vi nød den flotte udsigt fra bakken. I varmedisen kunne vi se en af Molslinjens færger på vej mod Aarhus og senere en den anden vej. Vi kunne også følge et selskab på traxatur.

Jeg gik en tur på havnen, hvor et - efter Tunø-forhold - stort skib var ankommet. Det var "Movea" af London, men dansk ejet og med dansk besætning. Det blev faktisk det eneste skib med andet flag end dansk, som vi så. Og så skulle jeg naturligvis se færgen ankomme og sejle igen. Det skal man jo.

Tilbage på Mejeriet mød vi en latte, mens vi så et containerskib passere på vej fra Aarhus.

Til aften fik vi en forret med små blinisser med noget laks, derefter en tunbøf med tilbehør. Vi delte en af stedets egenimporterede rosévine dertil. Susanne fik en isdessert, jeg en Irish Coffee.

Aftenturen gik også til havnen, hvor aftensolen kastede sit specielle lys på skibe og landskab.

I morges gik jeg en tur på havnen, inden der var morgenmad klokken otte. Der var meget tåget og noget råkoldt, men det har sin egen charme, og det gav nogle specielle billeder i kassen.

Mens jeg fotograferede, kom en ung dame hen til mig og spurgte: "Synes du også, at det syn er smukt?". Jo, det synes jeg.

Senere klarede det op og blev flot vejr.

Vi fik at vide, at det ikke var sikkert, at Mejeriet kunne servere morgenmad til os, inden vi skulle med færgen mandag morgen klokken 0815, så vi besluttede at tage hjem i dag. Retfærdigvis skal dog siges, at vi senere fik at vide, at man kunne finde ud af noget, men da havde vi besluttet at tage hjem i dag, og den beslutning holdt vi fast ved.

Undervejs fra færgen bestilte vi en taxa til at hente os i Hou og køre os til Odder.

Jeg skulle selvfølgelig have et par billeder af "Prinsesse Isabella", som vi passerede. 

Der var ret tåget på havet, men Tunøfærgen var dog rettidigt i Hou, hvor vores taxa holdt klar. I Odder nåede vi lige nøjagtigt en 100er, som var ved at lette, og vi var hjemme først på eftermiddagen.

Se alle weekendens billeder i dette Flickr-album

Æblet & Gåsen

I formiddag var jeg en tur i Jægergårdsgade for at hente tre par bukser, som skrædderen Laila har lagt op. 

Jægergårdsgade er en gade med mange specielle butikker og cafeer, og mange af dem har specielle navne. Et af dem mener jeg ikke at have set før.

Æblet & Gåsen - så kommer jeg uvilkårligt til at tænke på den omskrevne julesang om den lille nisse, som sad i træets grønne top, hvor han mødte sin bedste ven - det var julegåsen med en svesk' i måsen.

Må vi se forfatteren?

Da jeg for nylig ville finde billeder af min klassekammerat Søren for at scanne dem ind og sende dem til Sørens mor, fandt jeg bagest i et fotoalbum dette ark.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvem der har skrevet det, hvornår eller hvorfor. Det er helt sikkert ikke min skrift.

Hvis en af mine trofaste læsere kan stå frem som forfatter, hører jeg gerne - og kvitterer med at vedkommende får papiret til evig arv og eje.

Loke på ferie

Loke er på ferie fra i aftes til i morgen. For længe siden har han aftalt med sin farmor, at de skulle i biografen, og forleden ringede han og fortalte, at han havde fundet en film, som han gerne ville se. Det var "Angry Birds 2". Den så de i dag i Cinemaxx i Aarhus.

Man hører ikke meget til Loke, han snakker ikke nær så meget som sin lillebror. Han låner gerne sin farmors ipad, og hvad han ser, kan jeg ikke fortælle - men det må være meget sjovt, for han griner meget ad det, han ser.

I aften stod menuen på pandekager til Loke, sushi til Susanne og suppe til mig.

Til aften så vi filmen "Flådens friske fyre".

Jeg tror, Loke syntes om den, selvom den var "meget gammel". For eksempel måtte jeg forklare Loke, hvad det betyder at fremkalde billeder. Jeg glemte desværre at fortælle ham, at det ikke nødvendigvis skal foregå i en sovepose...

Sofus har fået et nyt hjem

Den store Sofus, som jeg fik foræret af Bente sidste år, har fået et nyt hjem.

Da vi havde børnebørnene på besøg i søndags, så Marius Sofus og spurgte, om han måtte låne den. Det måtte han, men senere var der slagsmål om den. Alle flåede og rev i den stakkels Sofus, så jeg tog den til mig igen. Efterfølgende tænkte jeg, at det var synd for Marius, når han var så glad for Sofus, og jeg besluttede, at den skulle han have. Jeg sendte den til ham, da jeg i onsdags var i Viby for at købe ind.

Marius har netop ringet og sagt tak for Sofus.

Marius har én gang før i sit liv modtaget en pakke med posten - det var kort før skoleferien i år, og den indeholdt "lektier" til at øve sig på, hvis man skulle kede sig i ferien inden man skulle begynde i skole. Marius troede også, at pakken fra mig indeholdt lektier, men forhåbentlig blev han glædeligt overrasket.

Sørens mor

I dag fik jeg en hilsen fra Sørens mor Sussi. Søren var min klassekammeret i folkeskolen i ti år, og vi var sidekammerater hele tiden, bortset fra det år, hvor det var tvunget, at drengene skulle sidde ved piger - og omvendt. Med hilsenen var dette billede af Søren og mig samt Sørens lillebror Lars.

Sussi hedder egentlig Ellen Margrethe og er godt på vej til at fylde 95. Hun er frisk, og vi skriver af og til sammen på Facebook.

Sussi bor stadig i den opgang i Ivar Huitfeldts Gade, hvor familien boede, da vi gik i skole. Dengang boede Sussis mor i stueetagen, Søren og hans familie på første sal. Da Sussis mor døde, og Sussi var alene, flyttede Sussi ind i den lejlighed. Sussi blev enke forholdsvis tidligt.

Søren og jeg legede ofte sammen efter skoletid. Sørens onkel Carlo ejede et lille sommerhus "Mona" ved Skødshoved. Det lånte Sørens familie ofte, og jeg har flere gange været der sammen med familien en uges tid i sommerferien.

Senere købte familien selv et sommerhus ved Dyngby.

Søren og jeg har haft mange oplevelser sammen, det vil føre for vidt at komme ind på dem her. Billederne her er fra dengang, hvor Søren havde brækket armen. Hvordan det skete, husker jeg ikke, men han var indlagt på Kommunehospitalet et par uger, hvor jeg besøgte ham flere gange.

Efter skolen så vi ikke meget til hinanden,  mødtes kun sporadisk, når vi - sammen med respektive kolleger - mødtes på Nystrups Vinstue i Skolegyde for at få en fyraftensøl.

Søren var en god dreng, han er desværre ikke blandt os længere.

"Samka"

Da det gode skib "Samka" lå i Aarhus havn i oktober 2017, fik jeg en fornem rundvisning på skibet og lov at fotografere det hele - med undtagelse af de kunstværker, som en flok børn havde kreeret. Efterfølgende meldte jeg mig ind i "Museumsforeningen til bevarelse af M/S Samka", så jeg føler faktisk, at jeg ejer en meget lille del af skibet, men det gør jeg naturligvis ikke.

Jeg følger lidt med i, hvad skibet laver. I dag aflagde det et meget kort besøg i Aarhus - ifølge havnelisten var der tale om et biblioteksarrangement. 

Jeg så tilfældigvis på AIS'en, da skibet havde forladt Aarhus ved 16-tiden og nuppede et "dump", da det passerede Sletterhage Fyr på vej mod Ebeltoft.

Fart 9,1 knob, kurs 113º, dybgang 2,2 meter. ETA (forventet ankomst) Ebeltoft stod angivet til den 17. september klokken 21, men enten har skipperen ikke ramt de rigtige taster, eller også har de sat turbo på, for skibet er netop landet. Jeg tror mest på det første.

Fødselsdagsgæster

Vi havde inviteret børn og børnebørn til spisning i anledning af min fødselsdag - og Susanne skyldte også. Vi bestilte mad fra Chicago Roasthouse i Viby: Half 'N Half som indbefatter tunmousse med rejer, Chicago Roast og Chicago Turkey Roast, mixed salat, flødegratinerede kartofler, rødvinssauce, flûtes og hjemmekrydrede barbecuechips. Det var lækkert og kan virkelig anbefales. 135 kroner kuverten.

Børnene legede både ude og inde, den lovede regn udeblev heldigvis. Men dagen blev lang for Hjalte, som faldt i søvn i lænestolen.

Jeg fik to dejlige flasker cognac og to juleøl i gave fra børn og børnebørn -

- samt en flot tegning fra Hjalte.

Susanne fik gavekort til en boghandler, så hun kan købe sig nogle kriminalromaner.

Det' min føsda i dag

Ak ja, nu igen. Jeg sov elendigt i nat med mange tisseture, så jeg var ikke særlig kvik til morgen. Planen var, at Susanne og jeg sammen ville tage på Koltgaarden om formiddagen til den årlige markedsdag, men jeg valgte at blive hjemme og forsøge at få et par timers søvn.

Ved 11-tiden var jeg oppe og valgte alligevel at tage på Koltgaarden, hvor vi så de forskellige boder, børnenes hoppeborg, lokalarkivets udstilling og den traditionelle lirekassemand.

Vi nød en omgang pølser og kartoffelsalat og tog hjem igen. Efter en kop kaffe blev det til et lille blund i lænestolen, men nu er jeg ved at være nogenlunde frisk.

Vores søde nabo Karen kom forbi med to flasker rødvin, og Susanne købte en buket blomster til mig på vejen hjem.

Det er ikke kun mig, der bliver fejret i dag. Det er nemlig Brasiliens nationaldag.

Resten af dagen kommer til at gå stille og roligt. Måske ikke i Brasilien, men her på matriklen.