Det blev en lang dag i går, og jeg var træt til aften. Klokken 12 julebuffet på Peter Gift sammen med Torben, efterfølgende besøg på søfartsmuseet samt bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab.
På museet købte jeg årets julegave fra Mig til Mig: Bogen "Med splitflag og højagtelse", hvor tidligere søfolk fra ØK fortæller om deres tid til søs i 1960erne. Der er beretninger fra alle rangklasser, fra kaptajn til messedreng.
Jeg glæder mig til at læse bogen. Netop i 1960 gik jeg selv meget på havnen og har ofte beundret de flotte skibe fra ØK, og jeg havde da også en overgang en drøm om at komme til søs og ende som styrmand på sådan et skib. Set i det berømte bakspejl må jeg dog sige, at det var godt jeg blev på landjorden. Men derfor kan jeg jo godt læse om, hvad andre oplevede.
I dag har Susannes familie - Grethe, Britta, Niels, Jasmin samt Jasmins kæreste Simon - været her til middag, officielt i anledning af min fødselsdag i september. Grethe var her allerede i går, hvor hun og Susanne var til banko på Koltgaarden.
Jeg lavede ølbraisserede svinekæber til middag, men havde dog en lille fotoopgave først på formiddagen, mens maden stod og hyggede sig i ovnen. Skræppebladet skulle bruge nogle billeder fra Skovhøj afdeling 23 - populært kaldet fuglekasserne - så dem fik jeg i kassen, redigeret og sendt til sekretæren.
Jasmin og Simon tog en tur til Aarhus for at se på butikker, og resten af familien er netop kørt hjem, dog efter først at have samlet de unge mennesker op i Aarhus. Alt er ryddet op, borde og stole på plads og det sidste er sat i opvaskemaskinen, så nu kan vi tage en slapper, inden vi tager lidt aftensmad.
I går stod der at læse, at Rikke Poulsen har forlænget sin kontrakt med Viborg HK (altså håndboldklubben, ikke fagforeningen), så jeg vil stadig følge denne skjønne pige i Viborg.
Der er helt bestemt en otteårig pige i Viborg, som også er glad for, at Rikke bliver i Viborg.
Aarhus Søhistoriske Selskab havde indkaldt til den årlige generalforsamling. For første gang blev den afholdt i det nye havnehus, hvor maden - sildemad samt skipperlabskovs med tilbehør - blev indtaget i kantinen i stueetagen. Generalforsamlingen blev afviklet i et mødelokale på første sal.
Bortset fra brok fra et enkelt brokkehoved blev det hele afviklet i god ro og orden. Alle opstillede blev genvalgt, regnskabet godkendt og en kontingentforhøjelse på 25 kroner vedtaget.
Efter generalforsamlingen fortalte Benno om sin tid som kaptajn i forskellige danske coastere. Hans karriere startede i rederiet J. Lauritzen, hvor en af hans første hyrer var i ishavsskibet "Kista Dan", som sejlede til Sydpolen.
Udover at fortælle om oplevelser fra forskellige skibe fortalte Benno også om alle de opgaver, som en kaptajn har i forbindelse med havneanløb. Mange af disse formaliteter kender jeg selv så godt fra min tid på havnen.
Normalt får jeg et lift med Benno til Viby, men i aften var han så rar at køre mig hjem, og det var jo bare dejligt.
Hjalte var lidt skidt allerede i går, og i aftes ringede Morten og spurgte, om vi kunne passe ham i dag. Det kunne vi, så vi var tidligt oppe for at tage imod ham klokken halv syv.
Efter morgenmad og lidt leg tog vi alle tre bussen til Kolt for at købe ind i Super Brugsen. Med i kurven kom en bakke blåbær og en bakke hindbær - begge dele er Hjaltes favoritter. Det blev dog til en tidlig middagssøvn, inden han fik bærrene, og ingen tvivl om, at det var guf. Og nu ved jeg, hvorfor der er hul i et hindbær.
Hele dagen var Hjalte i et perlehumør, selvom han ikke var helt på toppen. Morten har lige hentet Hjalte; nu skal de en tur til lægen, så Hjalte kan komme i behandling for øjenbetændelse.
Det har virkelig været en indbringende dag i dag. Først på dagen kom der mail fra Danske Spil, at jeg har vundet 92 kroner i lotto.
Susanne var til Lions Klubbernes banko i eftermiddag. Hun vandt desværre ikke selv men kom hjem med en flot sidegevinst:
Jeg har underrettet drengene, og Morten har svaret, at han og brormand er glade for, at de kan se frem til at leve ubekymret, når Susanne og jeg ikke er her mere.
Det havde været en kold fornøjelse at være til banko, så det passede meget godt med at jeg var klar til at varme den hjemmelavede porre/blomkåls/forårsløgs/romanescokåls-suppe, da Susanne var hjemme fra banko.
Denne lille fyr besøgte os midt på eftermiddagen.
Den burde vel egentlig være gået i hi på dette tidspunkt.
Super Brugsen havde i sidste uge et tilbud på et stykke røget cuvette til 35 kroner. Jeg syntes, at det så spændende ud, så jeg købte et stykke og lagde det i fryseren. Det blev spist i aften og anrettet med flütes og Fettuccine efter forslaget i tilbudsavisen.
Da jeg i formiddags var i Super Brugsen, så jeg, at der er flere stykker deroppe, så næste gang ryger der et par stykker med hjem.
Tilføjet 18.11.2016: Susanne købte fire stykker med hjem i går, de ligger nu i fryseren.
Vi havde aftalt at besøge viborgerne i dag, så børnene kunne få deres julekalendere inden det bliver december. Det passede med, at vi kunne komme med og se Thea spille håndboldkamp, og det havde jeg glædet mig meget til.
Jeg havde købt endagsbilletter til Arriva, og vi havde planlagt at tage med toget klokken 0854, men vi ændrede planer, da vi så, at et dæmningsskred ved Hadsten betød, at Arriva ikke kørte mellem Aarhus og Langå og havde indsat togbusser.
Vi tog derfor togbussen klokken 0754, hvilket betød, at vi kunne være i Viborg på samme tidspunkt som vi ville have været med toget klokken 0854.
Turen med togbussen blev en kold fornøjelse. Chaufføren kendte ikke bussen og kunne ikke finde ud af at sætte varme på, så vi frøs, da vi nåede Langå.
I Langå havde vi en halv times ventetid, men her kunne vi heldigvis komme ind i toget, hvor der var lidt varme.
Kenneth hentede os på banegården i Viborg, og efter en tidlig frokost kørte vi til Mønsted, hvor Thea skulle spille kamp på udebane.
Pigerne gik ivrigt til den, det var en fryd at se, hvordan de går op i sporten. Theas hold vandt med otte mål mod fire; Thea fik en enkelt advarsel.
Vi spiste også tidlig aftensmad, og Kenneth var så flink at køre os hjem, så vi slap for togbussen på hjemvejen.
Se alle håndboldbillederne i dette Flickr-album
Svigermor havde budt på andesteg, og det siger man selvfølgelig ikke nej tak til. To dejlige ænder og et stykke flæskesteg, is og kage til dessert.
Svigermor benyttede lejligheden til at give mig min fødselsdagsgave. Lidt forsinket, men meget velkommen: en dejlig flaske Captain Morgan. Og selvom vi normalt ikke er på fødselsdagsgave med hverken mine eller Susannes søskende, havde Britta alligevel en gave med til mig:
Bogen "Harry den snavsede hund" har jeg læst rigtig mange gange for vore drenge, da de var små. Vi frekventerede nok biblioteket hveranden lørdag dengang, og hveranden hveranden lørdag ville de låne denne bog. Jeg har eftersøgt den på nettet, men uden held. Men nu var Britta så heldig at se den sat til salg og købte den straks.
Nu håber jeg, at mine børnebørn også vil sætte pris på bogen - nu er den i hvert fald i huset.
Postbuddet har netop været her med pakken med næste års kalendere - fire styk. En skal bruges som en værtsgave, en som fødselsdagsgave, og så er der en til Susanne og en til mig.
Motiverne på de to, der skal bruges som gaver, vil jeg naturligvis ikke afsløre her. Motiverne på Susannes kalender plejer at være børnebørnene, og sådan er det også i år.
Til min egen kalender har jeg valgt motiver med de danske isbrydere, som opererede i isvinteren 1962-63.
Netop i den isvinter fulgte jeg isbrydernes arbejde ved at lytte til de daglige ismeldinger i radioen, og ofte så vi dem også fra vinduet i vores fjerdesals lejlighed på Skovvejen. Jeg indrettede vindueskarmen med kikkert, nedskrevne ismeldinger samt en liste over koderne, og legede så, at jeg var kaptajn på en isbryder. Et hæfte med avisudklip blev det også til, men det har jeg desværre ikke mere.
Det nærmeste, jeg er kommet kaptajnsdrømmen, var besøget på isbryderen "Elbjørn" i Aalborg for nogle år siden, hvor jeg fik en fornem rundvisning på skibet, som nu er restaurationsskib. Maden var i øvrigt lige så fornem som rundvisningen.
Som en bonus var der i pakken syv hæfter med julesange. Dem kan vi synge, hvis vi bliver trætte af at se på kalenderbillederne.
Så kom vinterens første rigtige snevejr. Det sneede ganske let i går, men i dag blev det alvor.
Jeg gik til bussen ved halvni-tiden og måtte vente omkring 20 minutter, før der kom en. Ved stoppestedet var der lavet en lille snemand, og da Victoria og Victorias mor kom til, udstyrede Victoria ham med øjne og næse samt et strå i mundvigen.
Senere fik han også lidt strithår og en amputeret kost, alt sammen lavet efter de forhåndenværende strås princip. Victoria døbte snemanden Olaf, for det er der en snemand der hedder i en film, der hedder Frost.
Kenneth har netop sendt en sms, at viborgernes hund Nouska nu er aflivet og på vej til den evige hundeskov. Nouska blev 12 år og har i den sidste tid haft det svært, og derfor traf man i mandags den tunge beslutning. Men her skal man selvfølgelig tænke på, hvad der er bedst for hunden, og det er nu sket.
Børnene har vidst, hvad der skulle ske, så det er uden tvivl en svær dag for dem i dag. I aftes lavede Emil denne tegning til Nouska, og jeg formoder, at hun har fået den med på den sidste rejse. Smukt skrevet af en dreng på seks år.
R. I. P. Nouska.
Pakken med den nye bog om Mærsk kom i går, Susanne hentede den i Super Brugsen på vej hjem fra arbejde.
Bogen viser skibene fra Mærsk/Maersk i årene fra 1991 til 2000 - det er ret imponerende i sig selv, at et enkelt rederis nyerhvervelser gennem 10 år kan fylde en stor bog. Det tror jeg ikke, der er mange andre - om nogen - der kan præstere.
Bogens layout er som de tidligere med oplysninger om hvert enkelt skib samt et eller flere billeder.
I starten af bogen fortæller forfatteren kort om rederiets udvikling fra 1976 til 1991 og derefter mere detaljeret om udviklingen fra 1991 til 2000.
Brabrand Boligforening havde indbudt til seminar på Koldkærgaard i Skejby hele dagen lørdag med mulighed for middag lørdag aften samt overnatning til søndag. Jeg meldte mig til med fuldt gæv, det samme gjorde de tre medlemmer af bestyrelsen.
Ved ankomsten blev jeg tildelt værelse 121 med en stor elevatorseng, som desværre viste sig at have en meget blød madras.
Efter indkvartering fik vi kaffe og rundstykker inden arrangementet startede med oplæg til gruppearbejde og senere debat i grupperne. Til frokost en flot buffet i restauranten.
Man skulle på forhånd indsende ønsker til eftermiddagens workshops, og jeg var heldig at komme med på min første prioritet, som var præsentation af foreningens nye hjemmeside. Den ser spændende ud med en masse nyttige funktioner både for beboere og folkevalgte. Man håber at kunne starte op med et par afdelinger i december og efter en indkøringsperiode koble alle afdelinger på lidt efter lidt.
En lækker aftensmenu med forret med laks, hovedret med kalvemørbrad og dessert med pære og is. Jeg burde nok have taget billedet af kalvekødet, inden jeg dængede det til med bearnaissesauce. Til hovedretten fik vi en virkelig lækker rødvin. Med tanke på min maves manglende vilje til at kombinere en samtidig tilstedeværelse af is og rødvin fravalgte jeg dessert, men fik lov at fotografere naboens.
Efter spisning var vi igen samlet for at se en præsentation af de projekter, som foreningen har gang i rundt om i byen. Og til slut så vi en præsentation af foreningens kommende byggeri i Brabrand. Bygningen bliver med parkeringskælder og tre etager og skal ligge på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og Hejredalsvej hvor Gellerupkollegiet tidligere lå.
I fredags blev vinderen af arkitektkonkurrencen kåret og taberne informeret, så det var faktisk første gang, at projektet blev vist til andre end beslutningstagerne. Tegningerne herover vises med accept fra foreningens ledelse.
Efter en dejlig morgenmad satte vi kursen hjemad i morges ved nitiden.
Jeg havde aftalt at mødes med Fru Nielsen i vaskeriet. Formålet var at tage nogle billeder til næste nummer af Skræppebladet, hvor vi vil omtale vaskeriet. Det viser sig, at strygerullerne i næsten alle boligforeningens vaskerier bliver kasseret, fordi de ikke bruges - men sådan er det ikke hos os. Og netop derfor skulle det være Fru Nielsen, der skulle fotograferes til bladet. Der er nu fem store vaskemaskiner og tre tørretumblere og strygerullen.
Der er nu blevet malet, og John fra bestyrelsen har sat hylder op. Meningen er, at de skal fungere som en slags byttebiks for bøger og blade.
Selv havde jeg en bog med derover samt det seneste nummer af Logbogen. Hvem ved, måske man kunne være så heldig at krige sig et nyt medlem.
Forfatteren Ole Stig Johannesen har tidligere udgivet flere bøger om danske skibe, blandt andet to bind med skibene fra Ø.K. og tre bind med skibe fra A. P. Møller Maersk. Det er flere år siden, der sidst kom en bog, så jeg troede egentlig, at han havde indstillet produktionen, men i dag opdagede jeg helt tilfældigt, at der er udkommet en ny bog - den fjerde om skibe fra A. P. Møller Maersk. Den har jeg så bestilt på Saxo.
På et tidspunkt havde jeg kontakt til Ole, som fortalte, at han havde masser af emner til bøger, men at salgstallene faldt for hver ny bog, så der var ikke længere forretning i udgivelserne. Kunderne dør simpelthen, og der kommer ikke tilsvarende nye til. Det er kun folk i min alder og ældre, som nyder disse flotte bøger.
Nu glæder jeg mig til at se den nye bog.
På min indkøbsliste til Super Brugsen stod der, at jeg skulle have små tomater. Det er bare til at guffe af; der står næsten altid en bakke med små tomater på køkkenbordet, og jeg spiser dem som snacks. Jeg er jo tomatoman.
I dag havde butikken en bakke med meget små tomater, så den kom med i kurven. De er faktisk på størrelse med ribs.
Men jeg købte selvfølgelig også den sædvanlige bakke brillianttomater og en bakke almindelige tomater. Man skal aldrig gå ned på tomater.
Når jeg ser kvindehåndbold, holder jeg ikke nødvendigvis med det hold, som er oplagt favorit, men med det hold, hvor en eller flere af mine favoritspillere er på. De er - helt tilfældigt - også nogle af de kønneste piger i branchen.
Således holdt jeg forleden med Larvik-pigerne, da de kæmpede mod pigerne fra Esbjerg. Og sørme om ikke de vandt.
F C Midtjylland er et af de hold, jeg holder med, men det er snart slut. Når det bliver sommer, flytter holdets dygtigste og kønneste - i hvert fald efter min mening - spiller til H C Odense, så fremover holder jeg med Odense-pigerne.
Det er selvfølgelig landsholdsanføreren Stine Jørgensen, der er tale om. Rygterne har svirret i flere dage, men på et pressemøde i Odense i dag blev det officielt.
Når landsholdet spiller, er der selvfølgelig ingen tvivl om, at det er det, jeg hepper på.
