Så er man vist for god en kunde

Da jeg først på formiddagen var i Super Brugsen for at købe ind til de næste dages måltider, kommenterede slagtersvenden Jesper min hoste og sagde, at det lød bestemt ikke godt. Jeg fortalte ham kort om forløbet, og hvad jeg indtil videre er blevet undersøgt for. Jeg sluttede af med at fortælle ham, at både min egen læge og lægen på sygehuset konkluderede, at jeg er et mystisk tilfælde.

Og mon ikke slagtersvenden fortsatte med at sige: "Det behøver du da ikke gå til læge for at få at vide, det kunne jeg sgu da godt have fortalt dig". 

Juleaften

Vi tilbragte juleaften hos Morten, Jeanette og drengene i Lyngby sammen med Grethe og Jeanettes mor og mormor.

Grethe spiste frokost her, inden vi først på eftermiddagen kørte til Lyngby, hvor vi nød en kop kaffe med småkager inden juleræset gik løs.

Morten havde haft travlt i køkkenet med andesteg, flæskesteg og medisterpølse. Han har siden barn ment, at det er en tradition med de tre ting juleaften, og det følger han pænt op på, nu hvor han selv står for maden. Jeanette havde dækket flot bord med lyskæde.

Sjældent har jeg set så mange julegaver, de kunne langtfra være under træet, så da dansen var slut, blev der hentet pakker fra hid og did, og der gik et par timer med at åbne pakker.

Så var der ro til lidt kaffe og julegodter, indtil det bankede på døren, og selve julemanden kom forbi med gaver til børnene. 

Vi var hjemme lidt over midnat.

Selv fik jeg fire og en halv julegave: Fra Viborg-børnene en dejlig flaske whisky, fra Lyngby-børnene et flot glas til samme whisky - med mit navn og fødselsår indgraveret. Fra Loke en lille robot og fra svigermor en økonomisk håndsrækning til et par nye sko.

Den halve gave skal deles med Susanne. Den var fra Lyngbyerne og er et gavekort til en brunch.

Fødselsdag hos Thea

Thea fylder 10 år i dag og havde inviteret på eftermiddagskaffe og aftesmad. Vi fulgtes i toget med Grethe, og det passede fint med at vi var fremme, netop som familien var hjemme efter juleafslutning i skole og børnehave.

Vores gave til Thea var også i år en kalender med billeder af hende selv - dels feriebilleder, dels billeder fra hendes håndboldtræning og kampe.

Men der var mange andre gaver, blandt andet en ny skoletaske, et nyt pennalhus, en håndbold og et halstørklæde fra Viborg HK. Der var også lidt kontanter, så mon ikke Thea er at finde på shopping i morgen?

Der var kaffe med ikke færre end to kagekoner, så der var lidt at vælge mellem.

Thea havde fået den lokale slagter til at lave en kæmpestor pålægsmand med otte forskellige slags pålæg, og derudover serverede hun hotdogs med røde pølser og alt, hvad dertil hører.

Hjalte på ferie

Så er det Hjaltes tur til at komme på ferie. Han kom sidst på eftermiddagen i går, kort tid før aftensmad og finale i kvindehåndbold. Da håndbold var slut, ville Hjalte gerne se noget med dyr, så vi fandt en udsendelse med geparder, zebraer, sjakaler og mange andre dyr.

Han holdt ud til klokken var over otte, og ti minutter efter putning sov han som en sten. I morges sov han til klokken halv otte.

Lige nu er han med sin farmor på besøg på Koltgaarden, hvor de gamle er helt vilde med hans gode humør og røde hår. Bagefter skal de i Super Brugsen og købe middagsmad.

Eftermiddag: Så er vi kommet i julehumør

SAMKA - den sejler bare

I dag åbnede jeg den første julegave i år. Jeg vidste, hvad der var i pakken, for det er mig selv, der er giveren. Det er den lille bog "SAMKA - den sejler bare", udgivet i år af Marstal Søfartsmuseum.

Jeg fattede kærlighed til skibet, da jeg besøgte det i oktober, da det var i Aarhus med udstillingen "Bibiana - kunst i børnehøjde". Skipperen gav mig en fin rundvisning, hvor jeg så stort set alt af det smukke og velholdte skib, bygget i 1956 til Arne Flyvbjerg i Nørresundby.

Jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med bogen. Indtil nu har jeg kun bladret den igennem. Der er billeder fra dengang skibet var i fart med laster - mange slags laster - både indenrigs, i Nordsøen og i Østersøen. Der er billede af skibets gudmoder, rederens 11-årige datter Ane Mette. 

Og så er der masser af billeder fra nyere tid, hvor skibet både bruges som lastskib og som ramme om forskellige projekter og udstillinger som for eksempel "Bibiana" og tv-serien "Puk og Herman stævner ud" i 2014, hvor skibet besøgte mange af de danske øer og mindre havne. 

Der er også et billede, hvor "Samka" er med til at byde Mærsk-nybygningen "Marstal Mærsk" velkommen. Det foregik også i 2014, men containerskibet var naturligvis alt for stort til at kunne anløbe Marstal, så det hele foregik på reden.

En ting, som lige fangede mig, da jeg bladrede i bogen, var et brev fra 1961, hvor A. P. Møller skriver til "Samka"s reder og beder ham ændre skibets blå farve, da Hr. Møller hævder at have eneret på den. Det fremgår sikkert af bogen, om "Samka" måtte bøje sig for den store reder. 

Host

Jeg hoster stadig, og bortset fra besøg hos lægen er det meget sparsomt, hvor meget jeg har været ude. Mine lunger er blevet røntgenfotograferet, jeg har fået antibiotika, selvom der ikke var påvist lungebetændelse, jeg er blevet podet for at se, om jeg skulle have kighoste. Alt sammen uden det store resultat.

Næste skridt bliver en scanning af lungerne og en stor undersøgelse på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus. 

Men indtil videre hoster jeg videre - Gudskelov ikke om natten, så vi får begge en nogenlunde hæderlig nattesøvn.

Snesejler 1-2-mange

I 2010 udgav Willy Brorson bogen "Snesejler", hvor han selv og flere andre fortæller om deres tid som søfolk i ØK. Jeg har bogen og har læst den to-tre gange.

I går blev jeg opmærksom på, at samme Willy senere har udgivet "Snesejler" 2,3,4 og 5. Bøgerne kan erhverves som e-bøger på saxo.dk og koster gratis. Her til morgen hentede jeg dem hjem.

Det ser ud til, at der er virkelig meget at læse, så det glæder jeg mig til.

I den første bog er det som skrevet søfolk, der fortæller om deres tid om bord i ØK. Dog med en enkelt undtagelse: et kapitel er skrevet af en passager, en ung mand, som sammen med sin hustru og et-årige søn var med "Patagonia" fra Rotterdam til Melbourne.

De sidste to uger af rejsen foregik i storm, hvor skibet gyngede kraftigt. I den periode lærte den lille dreng at gå, og det gik rigtig fint på trods af søgangen. Men, men, men - da familien kom i land i Melbourne, kunne knægten pludselig ikke gå mere. Han havde vænnet sig til det gyngende dæk og kunne nu slet ikke finde ud af at gå med fast grund under fødderne. Men, mon ikke han lærte det alligevel?

Julebag

Så er Susanne igang med julebagningen - hendes vaniljekranse. Denne gang efter samme opskrift som sidste år og forrige år og alle de andre år.

Et forsøg i weekenden med en ny opskrift faldt ikke heldigt ud, så det bliver dem her fast.

Kold, men smuk morgen

For første gang siden søndag har jeg bevæget mig ud i det virkelige liv. Og det gik ikke så godt som håbet, kulden er ikke god for min hoste. Det var kun et kort smut i Super Brugsen efter margarine til Susanne kagebagning samt en portion suppe til mig selv i aften. Og så selvfølgelig mine helt uundværlige Dulcita-tomater.

Mens jeg ventede på bussen, nød jeg den flotte solopgang.

I eftermiddag kommer Loke og Hjalte. De skal være her til i morgen. Det bliver så Susanne, der skal købe ind i morgen, hvor vi har et skrabelod, som giver 20 % rabat. Det er da også værd at tage med.

Besøg i Viborg

Der skulle afleveres julekalendere begge veje og udveksles et par julegaver, så vi havde dømt viborgerne til at give frokost i går. Jeg var ganske vist tæt på at fortryde, da jeg kom ud i den kolde morgenluft, for hostede jeg ikke nok i forvejen, så gjorde den kolde luft det ikke bedre.

Vi var i Viborg klokken 11 og blev hente af Kenneth, Emil og Marius, som kørte os til Vibocold Arena, hvor Thea skulle spille håndboldkamp, 2 x 20 minutter.

Pigerne gik virkelig til den, og første halvleg gik rigtig godt, men Viborgs føring blev dog indhentet, så der stod 5-5 ved pausen.

Anden halvleg gik til gengæld rigtig skidt, Viborg tabte med 11 mål mod de blås 16. Uha, ikke godt, men sådan er håndbold jo også. Thea scorede fire mål.

Efter kampen den traditionelle klappe-kage-ceremoni inden vi kunne køre hjem til en lidt sen frokost, som bestod af et par håndmadder samt friske æbleskiver.

Resten af eftermiddagen gik med leg og hygge. 

Efter håndbold var Thea til fødselsdag hos en klassekammerat, men hun var hjemme til aftensmad, som var flæskesteg med hvide og brune kartofler, chips, sovs og rødkål. Desserten var ris a la mande med kirsebærsovs.

Thea havde solgt julekalendere for Viborg HK, men hun havde lovet at gemme et par stykker til Farmor og Farfar. Hun havde solgt mere end 100, jeg tror, det var 125 julekalendere. Det er da flot.

Klokken var over 21, da vi var hjemme, og jeg må indrømme, at jeg var træt efter en lang, men god dag.

Jeg er et mystisk tilfælde

Jeg døjer stadig med kraftige hosteanfald, ondt i lungerne og træthed. Derfor gik turen i går igen til lægen, som undersøgte og lyttede igen, men med samme resultat som i sidste uge. Så der er tilsyneladende ikke tale om en lungebetændelse.

Vi gik videre til Plan B med blodprøver samt recept på en hostesaft med lidt "Godaw" (= morfin) i samt en tur til røntgenfotografering af lungerne. Det foregik på Amtssygehuset i går eftermiddag - hurtig ekspedition, seks-syv minutter fra ankomst til jeg atter stod i gadedøren.

I morges kontaktede jeg lægen for at høre svaret på røntgenundersøgelsen. Der er intet unormalt at se på billederne, og da jeg stadig kun har en smule feber, er konklusionen foreløbig, at jeg er et mystisk tilfælde.

Næste skridt er, at jeg klapper hesten en dag eller to for at se, hvordan morfinen virker samt tager temperaturen to-tre gange om dagen, og så tales vi ved igen.

Så indtil videre hoster jeg videre og elsker min middagslur.

Foredrag hos Ældre Sagen

Det lykkedes mig næsten at holde mine hosteanfald tilbage i de to timer, hvor vi lyttede til Lillian Nørgaards foredrag "Det at være tyskerbarn". Lillian fortalte om, hvor underligt det er - når ens forældre er døde - at opdage, at man er bortadopteret og ens far var tysk soldat.

Det var dog ikke 100 % hendes eget forløb, men næsten. En rigtig god fortælling om fordomme, fortielser og løgne.

Efter foredraget spiste vi buffet i Asia Restaurant og købte lidt ind i Føtex. Nu hoster jeg så videre med uformindsket styrke.

Jeg er her endnu

Jeg beklager, at der ikke har været nyt i en uges tid. Jeg kan berolige med, at jeg stadig lever, omend ikke i bedste velgående, men jeg lever.

Den seneste uge har jeg døjet med utilpashed og de seneste dage med en meget kraftig hoste med tilhørende ondt i hovedet og brystkassen. Derfor gik jeg i går til lægen for at få undersøgt, om jeg eventuelt skulle have pådraget mig en lungebetændelse. Det har jeg ikke.

Men den unge læge kunne "berolige" mig med, at i det stadie, som jeg lige nu er på med min hosten, kan hosteriet forholdsvis nemt sætte sig til en lungebetændelse. Så hvis jeg får det værre med høj feber, vil hun gerne se mig igen. Og jeg hende.

Susanne har købt hostesaft til mig. Den lugter og smager lidt af snaps, og jeg synes, at den hjælper. Men energien ligger lige nu så absolut på nulpunktet.

En flot dag

Dagen har såmænd ikke budt på noget vildt - det vildeste var en tur i Super Brugsen og lidt madlavning. Men jeg synes bare, at disse billeder af dagens flotte vejr skal med her,

Lidt koldt, men rigtig flot.

Sikke en fest!

Susannes tidligere kollega Hillebert ("Hille"/"Mogens") fra Stiften havde inviteret til at fejre sin sidste dag som 69-årig. Susanne arbejdede sammen med Mogens indtil 1994, men de har holdt kontakten og ses med mellemrum sammen med deres chef Yrsa.

Her troede vi så, at vi var inviteret til en fødselsdagsfest på Aarslev Kro med måske et halvt hundrede gæster - men men men: Der var inviteret 360 gæster, de 326 var mødt op.

Efter at have nydt en velkomstdrink blev de mange gæster sendt til bords i hold, så det hele ikke skulle ende i kaos.

Menuen var sammensat af fire lækre retter.

Fødselaren havde frabedt sig taler og sange, da der - ifølge indbydelsen - ville komme festlige indslag i løbet af eftermiddagen. Og det skal jeg love for, at der gjorde. Udover en pianist med kniv-og-gaffel-musik var der optræden af tre tenorer, en sopran og en pianist fra Det Kongelige Teater.

Det var ikke kun opera, der blev fremført, og de operanumre, der blev fremført, var nogle, som de fleste kendte - eller i hvert fald genkendte.

Der var også dansk musik, country og Broadway-melodier på programmet, det hele blandet med en passende portion humor. To udvalgte gæster havde virkelig problemer med at holde fast på den "berusede" sopran Dorthe Elsebeth, som til sidst var så "uheldig" at tømme glasset med "vin" over de nærmeste gæster. 

Vi var så heldige at have pladser tæt ved de optrædende, så vi fik også en sjat. Men placeringen gav mulighed for at få nogle billeder i kassen.

Da der blev spillet op til dans, kunne mit gamle hoved ikke rumme mere i dag, så vi valgte at tage en taxa hjem. Men hold kæft hvor en fest!

Aarhus i årtier - 1960'erne

"Aarhus i årtier - 1960'erne" er andet bind i serien om Aarhus' nyere historie. Propfyldt med dejlige billeder fra mit teenage-årti og sporvognenes sidste årti.

Der er mange billeder af byen, som den så ud dengang - endnu. Det var en tid, hvor mange gamle bydele blev revet ned og nye opført. Mange virksomheder flyttede fra byen og ud til forstæderne, hvor der opførtes store bygninger - i hvert fald sammenlignet med dem, der blev revet ned.

Der var masser af legepladser i byen, og der var ofte musik i gaderne; det kunne være de to pigegarder, det kunne være soldater eller politifolk. Trafikken holdt pænt tilbage for orkestrene, det tror jeg ikke kunne være sket i dag.

Og se så her, mine børn: Der var virkelig mere sne dengang. Men der var dog ikke altid sne...

Jeg blev i går kontaktet af en af forfatterne, som beklagede, at han ved en fejl har krediteret Per for et billede, som jeg skulle have været krediteret for at have uploaded til Stadsarkivet. Det er et billede fra branden på Karens Mølle i 1961.

Men - når ret skal være ret - skal ingen af os krediteres for billedet. Det er lånt fra søfartsmuseets arkiv og har været brugt før i andre sammenhænge. Men det til trods, blev jeg inviteret til i dag at deltage i boglanceringen, som foregår i Den Gamle By. Desværre måtte jeg melde afbud, da jeg har valgt at blive hjemme med noget der ligner en begyndende mandeinfluenza. Øv.

Ikke alle billederne skildrer fryd og gammen. Et enkelt billede i bogen fremkalder dårlige minder - ja, lad mig bare kalde dem ulækre minder. Det er billedet af en skoleklasse, som børster tænder i flour. Jeg husker det tydeligt, det skete tre-fire gange om året, og det smagte virkelig modbydeligt. Man kunne ikke snyde, for der blev ført tilsyn med, om man børstede tænderne og - her kommer det mest ulækre - bagefter skulle man skylle munden i den vædske, der var tilbage i kruset. Havde man "glemt" sin tandbørste, udleverede de flinke damer en ny.

Så noget er blevet bedre siden 1960'erne.