God vind, Madsen

En af de Falck-reddere, jeg har kendt i rigtig mange år, Henrik Madsen, kørte i morges hjem efter sin sidste døgnvagt på Falck-Gården. Henrik og jeg er jævnaldrende, og Henrik har et par gange truet med at gå på efterløn, men nu blev det altså på pension efter 48 år i korpset. 48 år!

Kollegerne gav Madsen - som han normalt bliver kaldt - en afgang med knas i. Alle udrykningskøretøjer kørt frem, så der er sjældent set så mange blå blink i Aarhus på et og samme sted.

Madsen er AGF-fan så det vil noget, så på hans bil havde kollegerne sat et kæmpestort AGF-flag. Jeg tvivler dog på, at Madsen har kørt med det på bilen hele vejen hjem. Madsen har fast plads på stadion til de kampe, som arbejdet har tilladt ham at overvære. Et pudsigt sammentræf er det, at Madsen og Glenn Riddersholm forlader deres jobs samme dag.

God vind, Madsen.

Så er der musik igen

Min pladespiller, som er købt second-hand, gik død for nogen tid siden. CD-afspilleren i anlægget, som jeg arvede efter min far, virker kun delvist, så jeg har ikke hørt megen musik den seneste tid. Nu har jeg så - med chefens accept - investeret i en kombineret plade-CD-bånd-USB-blåtands-dampradio-DABradio-afspiller. Den kom i aftes og er nu stillet op.

Jeg har dog ikke indstillet radiokanalerne endnu, da der er noget om, at de bliver ændret i morgen.

Hvad der lige nu ligger på pladetallerkenen, vil jeg ikke røbe, i frygt for at blive beskyldt for at være gammeldags.

Håndbold i rom

I aften genoptog jeg en tradition: at se kvindelandsholdet i håndbold spille kamp, mens jeg nyder en Danish Navy Rum. Jeg købte rommen, da jeg forrige weekend besøgte Springeren-museet i Aalborg.

Det blev en forrygende kamp mod Slovenien, hvor de danske piger førte hele kampen. Kort tid før pausen var de dog tæt på at miste føringen, men de kom stærkt tilbage i anden halvleg og vandt kampen 28-22.

Ikke mindst min yndlingsfavorithåndspiller Sandra Toft spillede en stor kamp. På et tidspunkt vistes hendes redningsprocent som 67 (Sloveniens var 18), men da var der netop gået et par mål ind, så inden da har hun sikkert reddet tæt på 80 %. Det er verdensklasse.

Jeg skal vist nyde en rom igen på søndag.

Deres udsendte...

Skræppebladets redaktionssekretær Elsebeth var hængt op i dag med tre aftaler, så hun spurgte mig, om jeg kunne overvære vores naboafdelings afdelingsmøde og lave en omtale af det til bladet. Jeg forbarmede mig over hende og sagde ja.

Mødet foregik heldigvis i god ro og orden og varede kun lidt over halvanden time, så det blev en forholdsvis nem tjans. Nu skal jeg så brygge et stykke sammen til bladet. Det er første gang, jeg skal skrive om et afdelingsmøde - og det havde selvfølgelig været noget nemmere, hvis der havde været skandaler eller optøjer at skrive om, men det er der altså ikke. Det må blive, som det kan.

Det samme må billedet af den nyvalgte afdelingsbestyrelse.

Aarhus: Die kreative Hafenstadt

Aarhus, den kreative havneby. Det er overskriften på en stor artikel på den tyske avis "Der Nordschleswiger"s hjemmeside. Helt bestemt en god markedsføring af byen.

Men: Læg lige mærke til fotografens navn.

Per har orienteret mig om, at han - via Kommunens kontakter - har givet bladet lov at bruge billederne fra den serie, jeg tog den 12. september. Jeg forventer ikke en EURO-check, men er glad for, at en avis kan bruge et af mine billeder.

Hele artiklen kan læses her

Kalv på Komfuret

I går mødtes jeg - efter godt tre år - med mine tidligere kolleger Lisbeth, Jette og Kurt fra Wendelbo Nielsen & Co. Vi mødes med mellemrum og genopfrisker minder fra dengang samt holder hinanden lidt orienterede om vore familier, børn og børnebørn.

Vi er egentlig fem overlevende i slænget, men Claus arbejder og er bosat i Riga, så han havde ikke mulighed for at være med. Og den oprindeligt sjette deltager, Elsebeth, er desværre død. Men vi fire holder ved.

Vi startede med en fadøl ved Bådcafeen i Marselisborg lystbådehavn, hvor vi fra terrassen nød den flotte udsigt med mange sejlere og kajakker samt - ifølge Jettes opfattelse - et sørøverskib i horisonten. Vi blev dog skånet for et nærmere bekendtskab med disse sørøvere.

Klokken 18 havde vi aftale om spisning på Restaurant Komfur i Guldsmedgade, hvor jeg selv fik en forret med "Skiver af Komfurets krydderstegte kalv med bondocreme, mandler og karrypesto" og en hovedret med "Helstegt kalvesteg med syrnet spidskål, saltbagt selleri, sellericreme og løgsauce".

Normalt er jeg ikke til selleri, men den der saltbagte en smagte nu rigtig fint. Det gjorde alt det øvrige også, men lidt gourmetatigt var det, så jeg blev i hvert fald ikke overmæt. Desserten kom til at bestå af to kaffe af udenlandsk herkomst.

Vi brød op ved 23-tiden, og jeg var så heldig at 1Aeren og jeg ankom til stoppestedet i Nørre Allé på samme tid. Susanne var ikke gået til køjs, da jeg kom hjem. Hun havde været i Viborg og passe børn fra fredag til lørdag, og der gik en times tid, inden vi fandt dynerne.

Afdelingsmøde

Vores lille boligafdelings årlige afdelingsmøde - også kaldet beboermøde - blev afholdt i aftes. Det blev det nemmeste møde i mands og kvindes minde, hvilket sikkert skyldes to ting: 1) Der skulle stemmes om en huslejenedsættelse på 2,5 % (blev vedtaget), og 2) Der var ikke noget om husdyr på dagsordenen.

Der var valg til bestyrelsen, hvor den eneste på valg genopstillede og blev valgt uden modkandidater. Selv stillede jeg op til valg af suppleant og blev genvalgt som 1. suppleant. En anden kandidat valgte selv, at han gerne ville nøjes med pladsen som 2. suppleant, idet han - i modsætning til mig - er arbejdsramt.

Vi blev fotograferet til Skræppebladet.

Han fejler ikke en skid

Hjaltes forældre skønnede i morges, at han var syg og forhørte, om patienten kunne være hos os i dag. Det kunne han, men helt ærligt: han fejler ikke en skid.

I formiddag var han med en tur i Super Brugsen og Fakta. Han fik en tilbudsavis med hjem, og den er blevet grundigt studeret.

Nu er frokosten - makrelmadder med mayonnaise - indtaget, og forhåbentlig sover "patienten" nu til middag.

Tur til Aalborg

Aarhus Søhistoriske Selskab havde arrangeret en tur til Aalborg med besøg på Aalborg Forsvars- Og Garnisonsmuseum og Springeren Maritimt Oplevelsescenter. Bussen kørte fra Viby Torv klokken 0830 og 22 medlemmer havde taget mod tilbuddet om turen.

Lidt nord for Randers gjorde vi holdt og nød en kop kaffe, et rundstykke og en lille en til halsen.

Da vi havde en aftale om middagsmad klokken 1130, var der desværre ikke lang til til besøget på forsvarsmuseet. Det gjorde nu ikke mig så meget, jeg er ikke så meget til det med krudt og kugler. Men spændende var det da, der var masser af fly, tanks, motorcykler, militærkøretøjer, uniformer, en ældre Rulle Marie og andet udstyr.

Efter dette korte besøg kørte vi til lystbådehavnen, hvor vi på Restaurant VB (Vestre Baadelaug) indtog en portion stegt flæsk med persillesovs.

Efter maden var det på spadsuretæer til Springeren, hvor vi til gengæld havde god tid. Her var også meget at se - selvfølgelig ubåden "Springeren", men også motortorpedobåden "Søbjørnen" samt mange maritime effekter og rigtig mange skibsmodeller. Et virkelig spændende museum.

Vi havde aftalt at mødes ved bussen klokken 1630, men da museet lukkede klokken 1600, var vi klar til afgang lidt før. Inden vi kørte, nød vi fra bussen den flotte udsigt over Limfjorden.

Havde vi bare vidst, at der var så flot en udsigt lige rundt om hjørnet, havde vi nok nydt den, fremfor kaffen i museets hall.

Vi var tilbage i Viby klokken 18. Da jeg kom hjem, havde vi fået et feriebarn. Loke havde ønsket at tilbringe et par dage hos sin farmor og farfar, og det ønske havde farmoren opfyldt.

Se billeder fra Forsvarsmuseet i dette Flickr-album

Se billeder fra Springeren i dette Flickr-album

Jeg er imponeret

Jeg er virkelig imponeret over Jens Galschiøts skulptur med havnearbejderne. Jeg besøgte den i formiddag og kunne tænke tilbage på de mange skibe med kaffe, som jeg selv har været med til at ekspedere på havnen. Dog ikke ved at slæbe sække.

Kaffesækkene vejede 60 kilo, men andre sække - blandt andet med soyabønner til Oliemøllen - vejede 80 kilo, så det har været et slid uden lige. Respekt for dem, der knoklede i mange år med den slags gods.

På vej tilbage så jeg denne røde cykel - det er formentlig også en slags kunst, men jeg er nu mest til den med havnearbejderne.

Der blev også mulighed for at par skud af letbanetogene.

Togene kører stadig testkørsel, men nu kører de - så vidt jeg ved - efter den reelle køreplan.

Se alle billederne af skulpturen i dette Flickr-album

Se alle billederne af letbanetogene i dette Flickr-album

Dagbog

I aftes så vi i nyhederne, at Nationalmuseet efterlyser dagbøger fra både almindelige og ualmindelige danskere, og jeg tænkte "Hvorfor ikke?". 

 

Så i stedet for at føre bloggen á jour gav jeg mit bidrag til Danmarkshistorien.

With Compliments

I eftermiddag var der bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab. Møderne afholdes normalt hos søfartsmuseet, således også i dag.

Jeg benyttede lejligheden til at se mig lidt om i de nye udstillinger. Den ene, kaldet Kahytten, er en genopbygning af et fornemt mødelokale fra firmaet Franck & Tobiesen i København.

Den anden er en genopbygning af Kristian Kielsholm Madsens arbejdsværelse. Kristian, som døde for få år siden, var mangeårig medarbejder i ØK og beholdt interessen for skibene efter sin pensionering.

Kristian var aktiv næsten til det sidste, og i mange år gik eller cyklede han dagligt en tur på havnen og fotograferede skibene i havnen. Disse fotos bruger jeg i stort omfang som "Ugens Foto" på museets hjemmeside.

Selv nåede jeg at hilse på Kristian en enkelt gang. Det var til en generalforsamling i Aarhus Søhistoriske Selskab, hvor vi fik en god snak om hans interesse for skibene samt hans billeder og brugen af dem.

En anden spændende ting er en æske med klodser, som kan samles til forskellige skibe. 

Giveren har fået æsken som gave fra rederiet J. Lauritzen A/S, og klodserne er fremstillet af Svaba Line i Marstal dengang hvor telefonnumrene startede med 09.

Dagen i dag blev også dagen, hvor jeg forærede museet min onkel Christians søfartsbøger og orlogsbog. Så er de forhåbentlig bevaret for eftertiden.

Dyrk det lige

For længe siden lovede Niels mig at lave en opsats til at dyrke krydderurter - men så kom et uheld i vejen, og omlægningen af vores have gjorde også, at vi udsatte projektet lidt, men nu er den her.

Nu glæder jeg mig til at få sat og sået lidt krydderurter, selvom sæsonen nok er ved at være slut. Men et bundt purløg kan sikkert trives her i efteråret. Så har man altid til en æggemad.

Marius på besøg

Marius havde været sløj natten til fredag, så bedsterne blev spurgt, om han måtte være her, mens forældre og søskende var på lejr og udflugt. Det måtte han, så han har været her fra fredag eftermiddag og er netop rejst hjem.

Han er ikke helt på toppen endnu, men heller ikke decideret syg. I går hyggede han sig nogen tid i sandkassen, hvor han legede, at Farfar havde fødselsdag, så der skulle bages kager med lys i. Britta og Grethe var her til frokost, og sammen med Britta var han en tur på legepladsen ved fælleshuset.

Christina og Thea har netop hentet ham, og nu håber vi, at han er lidt mere frisk til børnehaven i morgen.

Miniferie på Tunø

For nogle uger siden fremsatte Susanne et ønske om at gense Tunø - vi har været der tre gange, senest for 19 år siden. Vi kontaktede "Det Gamle Mejeri" for at høre, om der var et værelse til os, og vi var heldige, at der var et i denne uge fra onsdag til fredag,

Vi tog med en propfyldt blå bus til Odder, hvor vi skiftede til en næsten tom blå bus til Hou. Vi havde lidt ventetid i Hou, så der var tid til at se Samsø-færgen "Prinsesse Isabella" gøre klar til at sejle mod Sælvig.

"Tunøfærgen" sejlede klokken 1610, det regnede og solen var absolut ikke at se.

Vi ankom til Tunø en times tid efter og blev indlogeret på Mejeriet i Tårnværelset.

Jeg havde på forhånd lokket indehaveren Elsebeth til at sørge for en lille buket til Susanne i anledning af vores bryllupsdag. Det havde hun klaret til ug med blandt andet lathyrus og hortensia fra egen have. Tak for det.

Efter at vi havde pakket ud, nød vi en kop kaffe på terrassen, inden der var aftensmad. Den bestod af unghanelår med salat, tzatziki og Tunø-kartofler. Det var guf. Vi delte en flaske rødvin til maden. Susanne fik pandekager med is til dessert, jeg fik en kop kaffe. Mens vi spiste, stod regnen ned i stænger, men der var lidt ophold efter maden, så vi gik en lille tur i Tunø by.

Torsdag morgen var vi oppe ved syvtiden, så der var lidt tid inden morgenmaden klokken ni. Vi gik en tur på havnen, og Susanne var en tur i buskene for at smage på de lokale brombær. Det blev dog kun til et, for de var meget små og meget sure. På havnen hilste vi kort på Mågens.

Der var masser af svaler, især ud for de træer og buske, som er tæt ved havnen. De - svalerne - fløj rundt i lav højde og var ofte meget tæt på at kollidere med os. Efter morgenmaden var vi på havnen for at se færgen komme ind, og på hjemvejen købte vi lidt grønt ved en af vejboderne.

Efter en kop formiddagskaffe gik vi en tur langs stranden ud mod revet, hvor vi fra afstand kunne se de mange skarver.

Der var frokost klokken 1230 med to slags sild, friskstegte fiskefileter, lun leverpostej med champignons og bacon, hamburgerryg med italiensk salat samt ost.

Efter frokost lagde vi os på langs for at hvile ryggen et kvarters tid. Det blev dog til lidt mere, så da vi vågnede, var det blevet eftermiddag. Middagsluren var gavnlig for os, men også for vejret, for nu skinnede solen fra en blå himmel, som dog ikke var helt skyfri.

Det blæste ikke længere, og vandet var helt roligt, så det blev til en ny tur på havnen, hvor vi igen så færgen komme ind med friske turister.

På vej tilbage til mejeriet blev vi overhalet af en traxa med en flok glade skolebørn, som vinkede ivrigt, da jeg tog billeder af dem.

Tilbage på Mejeriet nød vi en øl og en sodavand på terrassen, inden Elsebeth og hendes søde hjælper, islandske Elva, bød på aftensmad, som i aften bestod af poussin med risotto. Det smagte lige så pragtfuldt som maden i går.

Elsebeth og jeg var enige om, at man drikker hvidvin til maden, når der er hvidvin i den, så det blev til to glas til mig, mens Susanne foretrak Cola.

Inden solen gik ned, var vi igen en tur omkring havnen, hvor vandet nu var endnu mere stille end om eftermiddagen.

Fredag morgen skulle vi med færgen hjem klokken 0815, så der var morgenmad allerede klokken 0715. Det tidlige tidspunkt faldt ikke i god jord hos de gæster, som ikke skulle med morgenfærgen - men det er nu en gang sådan på en ø, at man må indrette sig efter færgetiderne.

Vi havde afregnet med Elsebeth og pakket, så efter morgenmaden gik vi på havnen, så vi var der, da færgen kom i havn. På vej derned så vi "Prinsesse Isabella" på vej mod Samsø.

På havnen hilste vi igen på Mågens.

Færgen var inde til tiden. Denne gang måtte vi sidde i den nederste salon, da halvdelen af Tunøs befolkning havde reserveret den øverste salon. De skulle på en sight seeing i Danmark.

Vi forlod Tunø i det flotteste sensommervejr, man kan tænke sig.

I Hou havde vi et kvarters ventetid på bussen, så ferien sluttede på samme måde, som den begyndte - med anløb af "Prinsesse Isabella". Det gik tjept, færgen ligger kun i havn et kvarter, så de to styrmænd m/k - eller kombardo-mænd m/k - har nok at se til, mens færgen er i havn.

Vi var hjemme i Hasselager ved 1130-tiden.

Se alle mine billeder i dette Flickr-album