søndag den 27. november 2016

Fotoopgave

I dag har Susannes familie - Grethe, Britta, Niels, Jasmin samt Jasmins kæreste Simon - været her til middag, officielt i anledning af min fødselsdag i september. Grethe var her allerede i går, hvor hun og Susanne var til banko på Koltgaarden.

Jeg lavede ølbraisserede svinekæber til middag, men havde dog en lille fotoopgave først på formiddagen, mens maden stod og hyggede sig i ovnen. Skræppebladet skulle bruge nogle billeder fra Skovhøj afdeling 23 - populært kaldet fuglekasserne - så dem fik jeg i kassen, redigeret og sendt til sekretæren.




Jasmin og Simon tog en tur til Aarhus for at se på butikker, og resten af familien er netop kørt hjem, dog efter først at have samlet de unge mennesker op i Aarhus. Alt er ryddet op, borde og stole på plads og det sidste er sat i opvaskemaskinen, så nu kan vi tage en slapper, inden vi tager lidt aftensmad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar