torsdag den 3. november 2016

Ny bog om Mærsk-skibene

Forfatteren Ole Stig Johannesen har tidligere udgivet flere bøger om danske skibe, blandt andet to bind med skibene fra Ø.K. og tre bind med skibe fra A. P. Møller Maersk. Det er flere år siden, der sidst kom en bog, så jeg troede egentlig, at han havde indstillet produktionen, men i dag opdagede jeg helt tilfældigt, at der er udkommet en ny bog - den fjerde om skibe fra A. P. Møller Maersk. Den har jeg så bestilt på Saxo.


På et tidspunkt havde jeg kontakt til Ole, som fortalte, at han havde masser af emner til bøger, men at salgstallene faldt for hver ny bog, så der var ikke længere forretning i udgivelserne. Kunderne dør simpelthen, og der kommer ikke tilsvarende nye til. Det er kun folk i min alder og ældre, som nyder disse flotte bøger.

Nu glæder jeg mig til at se den nye bog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar