Det er fand'me uhyg'ligt

I dag er det Halloween - og det er uhyggeligt. Og det var virkelig uhyggeligt, da naboens datter og hendes veninde bankede på døren, mens Morten var her for at hente Loke. Jeg åbnede, men det blev Susanne, som imødekom pigernes krav. Det vil sige, hun imødekom kun delvist kravet, for pigerne forlangte penge, men dem har vi desværre ikke så mange af. Så i stedet fik de lidt vingummibamser med i posen.

Pigen til højre har hverken hjernerystelse eller hul i hovedet. Det hvide klæde er ikke en forbinding, men et par underbukser, som skal være med til at understrege den uhyggelige stemning.

Nu håber jeg så ikke, at pigernes skuffelse over ikke at have fået klingende mønt er så stor, at de hidkalder højere magter og onde ånder til at komme efter os. For det vil være for uhyyyygeligt.

Loke er skidtmas

Morten ringede i aftes og fortalte, at Loke havde feber og måske ikke kunne komme i dagplejen i dag. Vi tilbød at han kunne være her, og klokken halv ni kom Jeanette for at aflevere ham. Loke havde forinden talt med sin farmor og fortalt, at han var sulten, så der var yoghurt med müsli klar til ham, da han kom.

 

Efter at have leget lidt med bilerne, drog Loke og Susanne til Viby, hvor de købte en Rasmus Klump bog til Loke og "Den Store Simrebog" med næsten 150 opskrifter til mig. Sidstnævnte var på tilbud til godt 100 kroner. Jeg har bladret bogen igennem, og der er mange spændende opskrifter, ikke kun på kødretter, men også på supper og desserter.

Den bog kommer jeg helt sikkert til at få glæde af, det er sådan set bare at komme i gang.

Mary ventede på mig

Min formodning er, at det i går eftermiddag og i aftes blæste så meget, at de store containerkraner ikke har kunnet arbejde. Hvorom alting er, så lå "Mary Mærsk" stadig i havnen i dag, og afsejlingen var i første omgang sat til klokken 1600. Jeg satsede så på at få et billede af skibet, inden jeg skulle til bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab klokken 1600.

Senere stod afsejlingen til klokken 1430, senere igen havde man helt slettet tidspunktet. Jeg satsede og tog på havnen i god tid. Det viste sig, at afsejlingen i virkeligheden blev klokken 15, så jeg nåede det.

På vej fra linje 33s endestation til nokken på pier 4 kunne jeg ikke undgå at beundre de nye huse, der bygges i området. Kønt eller grimt, imponerende er det i hvert fald.

Assisteret af havnens to bugserbåde "Aros" og "Hermes" samt DBBs "Asterix" gled Mary fint fra kaj, drejede 45º og satte kursen mod Göteborg.

Jeg nåede i god tid til mødet. Og for resten blev både Mary og jeg fotograferet til Jyllands-Posten. Ganske vist hver for sig, men jeg er alligevel beæret. Lidt royal har man vel lov at være.

Der er flere billeder på Flickr - både af "Mary Mærsk" og De Bynære Havnearealer

Stormen har lagt sig

Klokken 16 valgte Susanne at cykle på arbejde, det virkede, som om stormen var ved at lægge sig. Men en god halv time senere fandt vi ud af, at stormen slet ikke havde været her endnu. Bevares, de små børnestole i haven var væltet, men ellers havde vi ikke mærket noget særligt til den. Men det skal jeg da love for, at der blev lavet om på.

Det er nok ikke overdrevet, at der kom vindstød af orkanstyrke, og i løbet af nul-komma-fem var der virkelig flyttet rundt på inventaret i haven.

Det hele varede i cirka tre timer, så lagde stormen sig. Men det bliver nu først i morgen formiddag, vi rydder op efter den.

Vi ses en anden dag, Mary

Med en skeptisk skelen til vejrudsigten havde jeg så småt overvejet at tage på havnen og se det tredje Tripple-E skib, "Mary Mærsk", som skulle ankomme her til morgen.

Udover dagsregn er der meldt om storm med vindstød af orkanstyrke. Så med fortsat skelen til vejret og vejrudsigten besluttede jeg at vente med at se Mary til næste gang hun besøger Aarhus.

Susanne trodsede regnen og tog til foddame i Aarhus.

Så er der igen mad til "børnene"

Da Loke og Emil var her på ferie for to uger siden, legede de sammen med de dukker, der er i børnebørnenes legetøj. Desværre måtte de konstatere, at der ikke var mere mælk i "børnene"s sutteflaske. Farmor lovede at købe en ny.

 

Indtil i dag har Farmor holdt dukkerne hen med snak, men nu gik den ikke længere. I formiddags drog hun til storbyen, hvor hun besøgte BR Legetøj og købte en ny sutteflaske til de små. Nu kan dukkerne så få noget at spise, næste gang der kommer børnebørn på besøg.

 

Til aften simrede jeg en portion revelsben i et par timer, sammen med porrer, skalotteløg, forårsløg og tørrede kantareller. Susanne lavede en portion kartoffelmos dertil, og det er bestemt ikke sidste gang, vi tilbereder revelsben på den måde.

En flot efterårsdag

Midt på formiddagen benyttede jeg det flotte efterårsvejr til en tur med kameraet rundt i området og på Lemmingvej. Der er ikke mange blade tilbage på træerne, nogle har endda smidt dem alle, og det hele fremstår i typisk efterårskulør.

Inden jeg gik hjem fra Lemmingvej, så jeg et IC4 tog på vej sydpå. Selvom disse tog har nogle år - men ikke mange kilometer - på bagen, er det stadig nogle pæne togsæt.

Da jeg kom hjem, var Susanne netop startet på dagens middag - stegt flæsk og løgsovs. Med rigtig sprøde flæskeskiver var det absolut ikke at kimse af.

Der er flere efterårsbilleder på dette Flickr-set

Sådan bygger man verdens største containerskib

I aften viste Discovery Channel den første af seks udsendelser, hvor man følger konstruktionen og bygningen af A. P. Møller Maersks første Tripple E skib, "Mærsk Mc-Kinney Møller". Det var en rigtig god udsendelse - interessant at se, hvordan man bygger og samler 24 enheder til et stort skrog. Det tager cirka 100 dage.

Skibet bygges i en kæmpestor dok, elementerne flyttes fra byggehallen til dokken med en kæmpestor kran, som kan løfte 2.500 tons - såfremt den er trimmet korrekt.

Den første udsendelse levede fult ud op til mine forventninger, så jeg glæder mig til de næste fem.

Se omtalen af udsendelserne her

Så blev der hamstret

SuperBrugsen har i dag 20 % rabat på samtlige varer i butikken, dog undtaget tobaksvarer, aviser, blade, frimærker og den slags. Det fik os til at skrive en liste over hvad vi skal bruge de næste dage.

Efter morgenmaden fulgtes vi til Kolt og købte det hele, så nu kan vi klare os weekenden over. Vi kom hjem med et pænt læs varer og en megalang bon.

 

 

 Minus 20 %.

Sygdom er hvermands herre

Jeg havde aftale om en årskontrol i Kolt Lægepraksis i dag klokken 1130. Halvanden time før ringede en sygeplejerske og spurgte, om jeg kunne lave tiden om, da praksissen var ramt af sygdom. Selvfølgelig kunne jeg det. Hun blev så glad, at jeg næsten kunne mærke hendes glædestårer gennem telefonen. Jeg fik en ny tid til næste uge. Det er da godt, at det ikke er mig, der er syg.

Britta og Niels var her til hyggelig frokost og blev til lige så hyggelig aftenmad. Sidstnævnte blev pizzaer fra "Yusuf" på Hovedvejen. Jeg husker ikke, hvornår vi sidst har støttet ham, men i aften ville vi have det nemt.

Vinter i Viby?

Efter morgenkaffen blev jeg sendt til bageren efter kager og franskbrød. Susannes moster Eva var inviteret til frokost, og der skulle være en kage til eftermiddagskaffen.

På vej til Viby så jeg, at der omkring krydset ved Hasselager Centervej lå en del skum på kørebanen. Det lignede sne, men temperaturen på den høje side af 10º, så det kunne det ikke være. Min næste tanke var, at det kunne være skum, som var lagt ud efter et færdselsuheld. Men ingen af delene viste sig at holde vand - eller skum.

På hjemturen så jeg en lille rød skumfidus fra NCC køre på cykelstien, og hvor den havde kørt, var der også skum. Og ved Hasselager Centervej lå der stadig meget skum.

Til aften berettede en af mine Facebook-veninder, at der klokken 18 havde været et stort skumlag omkring ved Viby Stadion.

Frokosten med Moster Eva var rigtig hyggelig, vi fik et par stykker med sild og lidt lækkert pålæg.

Og så lige et tillykke med fødselsdagen til Cecilie Hother.

"Maersk Peregrino"

Min tidligere kollega Charlotte sendte en sms og fortalte, at Discovery Channel i aften klokken 20 sendte et program om Maersks FPSO (Floating Production, Storage and Offloading) "Maersk Peregrino". Den udsendelse har jeg lige set.

Skibet ligger forankret i Peregrino bugten ud for Rio de Janeiro, og dets formål er at aftage råolie fra to nærliggende produktionsplatforme og opbevare olien, indtil den afhentes af tankskibe. En anden funktion er at producere strøm til de to platforme samt selvfølgelig til skibet selv.

Skibet er på 307.000 tdw og blev bygget i 2008 som "Maersk Nova", men blev kort tid efter bygget om på et værft i Singapore. Ombygningen varede i to år og kostede mere end 1 milliard dollars. Det har opereret som FPSO siden april 2011. I 2012 blev "Maersk Peregrino" solgt til Statoil og Sinochem. Statoil var i hele processen kunden hos Maersk.

Det var spændende at følge turen fra Singapore til Rio de Janeiro og hele processen med at tilkoble bøjer, slanger og kabler.

Charlotte er rigtig sød til at give mig et praj, når hun bliver opmærksom på udsendelser eller artikler om skibe eller om Cecilie Hother. Hun - Charlotte - er ikke selv uden interesse for teknik. Jeg ved, at hun har en meget stor samling Lego modeller, blandt andet det containerskib, som jeg selv har. Tak til Charlotte for tippet.

På torsdag klokken 22 viser Discovery Channel i øvrigt den første af seks udsendelser, hvor man følger planlægning, konstruktion og bygning af A. P. Møller Maersks Tripple E skib "Mærsk Mc-Kinney Møller". Der vil også være optagelser fra jomfrurejsen.

Rigtig Glædelig Grønlangkål

For nogle aftener siden kom vi til at tale om de retter, vi som børn hos vore forældre og bedsteforældre. Som barn var jeg ikke meget for grønlangkål, men da vi talte om det forleden, fik jeg lyst til at spise en portion. Susanne lavede det til os i dag.

Nogle betragter det som julemad, det gør vi nu ikke. Men måske man skulle have haft en juleøl dertil? Jeg kunne nu godt nøjes med en English Ale fra Royal Unibrew.

Salat med surimi og rejer

De dage, hvor Susanne skal på arbejde, spiser vi varm mad om middagen. I dag blev det dog ikke varm mad, men en opskrift fra det nyeste "Ude og Hjemme" på salat med surimi og rejer. Opskriften var beregnet til 1-2 personer, så jeg lavede dobbelt portion. Jeg havde håbet, at der blev så meget til overs, at jeg kunne få til aftensmad. Det blev der ikke.

Rejer, surimi skåret i tynde skiver, forårsløg skåret i tynde skiver, limesaft, peber og cayennepeber. Dressingen er en blanding af fromage frais og neutral yoghurt. Skiver af bagerens hjemmebagte baguette dertil.

Strømper til Thea

Lige inden Susanne kørte på arbejde, blev hun færdig med det første par strømper til Thea. Farverne er godkendt.

Nu skal der strikkes endnu et par eller to, og så får Thea en pakke med posten.

Jeg er fææææærdig -

- med at lave  novemberudgaven af Logbogen. Men inden jeg blev det, var jeg en tur i Viby for at købe ind i Føtex til middagsmad i morgen samt hente Susannes 14dages pakke på apoteket. Vejret var rigtig flot, en smule køligt, men høj klar blå himmel.

Jeg ville have haft et hjertebrød med hjem, men i første omgang kunne jeg ikke forklare den kvindelige bagerjomfru af alternativ etnisk herkomst i Føtex, at det ikke var honninghjerter, jeg ønskede, og i anden omgang kunne bagerjomfruen hos bageren på Holme Ringvej fortælle, at hjertebrød kun laves på bestilling. Det blev i stedet en hjemmebagt baguette.

Efter formiddagskaffen fortsatte jeg hvor jeg slap Logbogen i går. Jeg manglede såmænd ikke så meget, kun at lave en indholdsfortegnelse, og så ledte jeg stadig efter et emne til en leder. Men når nu det er det sidste blad i år, endte det med at ønske glædelig jul og godt nytår.

Jeg havde meget stof, så også denne gang bliver bladet på 20 sider. Efter at have læst korrektur sendte jeg bladet til trykkeren.

Hvad laver du til aftensmad?

To gange i den seneste uge har jeg mødt bekendte, mens jeg købte ind i SuperBrugsen. Ingen af dem hilste ved at spørge "Hvordan har du det", eller "Er du alene ude at handle?" - næh, begge indledte med spørgsmålet om, hvad jeg skulle lave til aftensmad. Den seneste - i går - Mona Lindberg, udbad sig opskriften på Facebook. Det har hun nu fået.

Dagens aftensmad blev "Gryderet med svinekød og tomater", hvor jeg brugte godt 400 gram af den portion små tomater, som jeg købte i går.

Det meste af formiddagen gik med at redigere bladet Logbogen, hvor jeg også denne gang har så mange indlæg, at jeg håber at kunne lave et blad på 20 sider. Over middag gik jeg i SuperBrugsen, alene af den grund, at jeg havde set vejrudsigten for i morgen. Så kan jeg fortsætte arbejdet med bladet i morgen, mens det regner udenfor.

Se opskriften på Facebook

Tomatomanens tomatkup

Susanne er rejst til Viborg med Emil. Jeg har ryddet legesager op i haven og i stuen. Mit møde på havnen i eftermiddag er aflyst. Jeg havde planlagt en tur i SuperBrugsen i morgen for at købe ind til aftensmad i morgen, men jeg tog derop ved middagstid. Det var ikke de store ting, der skulle med hjem.

En af tingene var små tomater. SuperBrugsen har i denne uge tilbud på små tomater af diverse slags til 4,95 kroner pr. 100 gram. På køkkenbordet står næsten altid en bakke med små tomater, som jeg spiser af flere gange om dagen. Hvis nogen ikke ved det, er jeg uhelbredelig tomatoman.

I SuperBrugsen mødte jeg Mona Lindberg, som er mor til en af Mortens klassekammerater. Hun blev fristet til også at købe tomater. Da vi vejede vore tomater, blev prissætningen helt skæv. På vægten var kun én tast for tomater, så vi kunne ikke vælge anderledes. Ifølge Jens Peter Hansens den gule skulle mine 1.832 gram tomater koste 90,68 kroner, men på mærkaten stod 29,13 kroner.

Mona og jeg påtalte det til en ekspedient. Han kunne godt se, at den var gal, men vi skulle kun betale det, som stod på mærkaten. Og det kunne vi jo ikke have noget imod.

Nu er der en hel flok tomater, som skal bruges til aftensmaden i morgen, og så nogle få til at gå og spise. Eller også er det omvendt.

Normalt går jeg ikke og husker på fødselsdage og deslige, men i dag kan jeg dog ikke lade være at sende en kærlig tanke (blomsterhandleren sender nemlig ikke blomster så langt) til min mor, som i dag kunne være fyldt 85 år. Håber du har det godt, hvor du er nu.

Emil bygger bamse

Susanne har bygget bamse med Thea og Milo. Sidste år forsøgte hun at bygge bamse sammen med Emil, men Emil var ikke klar til projektet, så det blev udskudt til i år. Og det skete så i dag.

De to tog med bussen til Aarhus, hvor de købte strikkegarn og Emil så togene under Bruunsbro og prøvede de elektriske tog i ventesalen på banegården. Og i Bruuns Galeri byggede de så en bamse til Emil. Da de kom hjem, blev den monteret med tøj og sko.

Emil og Susanne fik risengrød til middag, en tredje en fik rugbrødder.

Besøg på Falck-Gården

Da Emil bestilte ferie hos Farmor og Farfar sagde han samtidig, at han skulle med Farfar ind og se brandbiler. Han har set dem før, men det gør vel ikke noget. Både han og Loke havde glædet sig til at se brandbilerne og ambulancerne, så kort efter morgenmaden tog vi alle fire med bussen til Aarhus.

Men - Loke var så bange for bilerne, at han ikke engang ville se på dem udefra. Emil var derimod ikke bange, så han og jeg var rundt i alle garagerne og se bilerne. Vi mødte en venlig redder, som viste Emil lidt af, hvad der er i en ambulance.

Det blev således ikke et langt besøg på Falck-Gården. På vejen hjem købte vi lidt ind i Super Best på Langenæs. Der var akut mangel på yoghurt, efter at Loke havde fortæret fire portioner til morgen.

Fætrene på Hasselengen

Morten var her kort efter ståoptid for at aflevere Loke, midt på formiddagen kom Kenneth med Emil. Loke skal passes her fra i dag til i morgen, Emil skal være på ferie nogle dage.

Inden Emil og Kenneth ankom, var Loke med Susanne i vaskehuset. Det var et spændende besøg - da de var tilbage, kunne Loke berette, at der i vaskehuset befandt sig abekatter, som spiste græs, og løver, som spiste gulerødder.

De to drenge hyggede sig sammen med at se tegnefilm, lege i sandkasse og lege med biler og klodser. Efter frokost fulgtes de med Susanne til nærbutikken for at købe en kage til kaffen. På vejen hjem besøgte de Iben og Klaus på Baunevej.

 

Loke blev i sandkassen, da Emil gik ind for at lege med klodser.

Til aften serverede Susanne pasta, ost og ketchup for drengene, men hun og jeg delte en æggekage. Så blev der klædt om til nattøj, børstet tænder og ringet til Viborg for at sige godnat. Og så var det tid til et par stykker slik.

 Det ser ud som om Emil sover, men selv om han var træt, var han altså stadig vågen, da billedet blev taget.

Tak til min tidligere skolekammerat Torben for ideen til dagens overskrift.

"Jamen Farfar, jeg står jo her med to forskellige strømper på"

Susanne er på toilet, hendes telefon ringer. Selvfølgelig besvarer jeg den. Det er Thea: "Er det Farfar?" - Det bekræftes. "Jeg vil gerne tale med Farmor" - "Farmor er på toilettet, hvad vil du snakke med hende om?" - "Jeg skal spørge, om hun vil strikke nogle nye strømper til mig. Der er gået hul på en af dem, jeg har" - "Det tror jeg helt sikkert, at hun vil" - "Jamen Farfar, jeg står jo her med to forskellige strømper på - den der hører til den med hullet, og så en anden en".

Selvfølgelig indvilligede Farmor i at løse det problem, så hun starter meget snart på at strikke nye strømper til Thea.

Og så kommer der en næsten tilsvarende historie fra det virkelige Falckliv. I september 2007 tog jeg dette billede af min kollega Lise, som mødte på arbejde med to forskellige strømper. Lise havde på det tidspunkt ikke været ansat så længe, at hun havde fået uniform (det nåede hun i øvrigt aldrig, idet hun kort efter blev gravid, gik på barselsorlov og ikke vendte tilbage). Lise havde været lidt i tidnød om morgenen og havde derfor blot grebet de to strømper, som lå øverst i bunken. Hun ville ikke udelukke, at hun dagen efter kom på arbejde med et tilsvarende par. Om hun gjorde, husker jeg desværre ikke.

Klar til invasion

Indrømmet, invasionen kunne have været større, men alligevel. I morgen tidlig kommer Loke for at blive passet til søndag. Lidt senere kommer Emil, som skal være her på ferie i nogle dage. Søndag aften kommer Lokes forældre for at hente Loke, og de er lovet aftensmad.

Susanne startede dagen med at køre i SuperBrugsen efter lidt godt til drengene, mælk, yoghurt og andre fornødenheder. Derefter tog hun til Viby for at købe en ny kalender samt lidt flere kartofler end dem, hun havde købt i SuperBrugsen.

Imens lavede jeg suppe af resten af blomkålen og hjertesalaten fra i går, resten af porrerne fra i onsdags, en halv pose ærter, et par løg samt en flaske creme fine. Fyldet blev små kødboller og svitset bacon.

I aften laver Susanne hakkedrenge med sovs, kartofler og bløde løg.

Er jeg bare en lillebitte smule gammel?

Brev fra Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg. Jeg havde nu godt på fornemmeren, hvad der var i brevet. Ganske rigtigt, en stemmeseddel til valg til Ældrerådet. Flere i min omgangskreds har fået et tilsvarende brev i denne uge, så jeg vidste, at det måtte komme.

Jeg har sat mit kryds og sendte stemmesedlen med posten, inden jeg besøgte slagteren for at hente vores ugepakke. Jeg købte også et stykke ost med hjem, denne gang en "Jens Langkniv". Der er lidt mere smag i den end i den ost, som Susanne købte til mig i forrige uge.

Det blev mig, der fik resten af aftensmaden fra i går. Og jeg kan hilse og sige, at den ikke er opvarmningsegnet. Selvom retten var jævnet, fik bouillonen en meget mærkelig konsistens, allerede inden den var varmet helt op. Så det røg i skraldeposen og i stedet blev det til rugbrødsmadder.

Kylling i dag, salat i morgen

Formiddagsturen blev en tur på torvet for at købe ind til salat i morgen. Efter at have hørt vejrprofeterne fortælle, at regnvejret var udsat til i eftermiddag, valgte jeg torveturen. Så i morgen står menuen på entrecotes (som Susanne steger) og salat (som jeg laver). Men - ti minutter efter at jeg var hjemme omkring klokken 1030, pissede det bare ned, så eftermiddagen kom tidligt i dag.

Aftensmaden i aften blev "Kylling med lynstegte grøntsager". Og lynstegte, det var de. Det gælder om at have det hele klart, for tingene skal i wokken med intervaller på 1, 1½ og 2 minutter. Her er det hele linet op, i rækkefølge og klart til brug:

Fra højre mod venstre: Kyllingebryst i tern, vendt i olie og mast hvidløg, gulerødder i skiver, løg og skalotteløg, gul peber, champignons, koriander, mango curry, mast hvidløg (ligger på brædtet bag bøtterne), soyasauce, Geyser brændevin, hønsebouillon, ærter og forårsløg og til sidst jævning med Maizenamel.

Jeg skammer mig ikke over at bruge så mange skåle, det gør James Price nemlig også. Og når han gør, så må det være OK.

Det færdige resultat kom til at se sådan ud:

Der blev en god portion til overs, som en af os kan få som aftensmad i morgen.

Jeg klager!

Helt ærligt, så har jeg faktisk ikke noget at klage over, sådan overordnet set. Men det er der til gengæld andre, som har.

Når jeg - som i dag - køber ind i SuperBrugsen, tager jeg altid gratisavisen metroxpress med hjem. I dagens udgave refererer bladet en række klager, som det britiske rejsebureau Thomas Cook har modtaget fra utilfredse kunder - eller nærmere fra kunder, som helt åbenbart har haft for høje forventninger.

Læs blot disse eksempler:

Det tog os ni timer at flyve hjem fra Jamaica til England. Det tog kun amerikanerne tre timer at komme hjem. Det virker uretfærdigt.

Jeg blev stukket af en myg. I brochuren stod der intet om myg.

Min forlovede og jeg bad om separate senge, da vi reserverede, men i stedet blev vi indlogeret i et rum med én stor seng. Vi holder nu jer ansvarlige, og vil gerne blive refunderet for det faktum, at jeg blev gravid. Dette ville ikke være sket, hvis I havde givet os det værelse, vi havde bestilt.

På min ferie til Goa i Indien var jeg frastødt af, at næsten hver eneste restaurant serverede karry. Jeg kan ikke lide stærk mad.

Der var for meget sand på stranden. Vi var nødt til at rense alting, inden vi tog tilbage til vores værelse.

Vi tog på ferie til Spanien og havde et problem med taxichaufførerne, da de alle var spanske.

Der var for mange spaniere. Receptionisten talte spansk, maden var spansk. Ingen fortalte os, at der ville være så mange fremmede.

 

De skulle ikke tillade topløs solbadning på stranden. Det var meget distraherende for min mand, der bare ville slappe af.

 

Sidstnævnte kunne også være overgået mig, men jeg kunne, sandt for dyden, aldrig finde på at klage. Så hellere lide i stilhed...  ☺

Bare så det passer

I aften blev jeg færdig med at læse Nis Boesdals bog "Radiovært på afveje" (se bloggen for 15. september) og har lyst at citere en smule fra bogen. Det første er indledningen, hvor Nis fortæller om sine indtryk fra moderens køkken:

Som barn elskede jeg køkkenet, når min mor gik i gang for alvor. Varmen, dampene, lugtene, aktiviteten og synet af alle de farvestrålende kødstrimler og grøntsager, der til sidst skulle ende i den samme store gryde.
"Hvad kommer du i sovsen?", spurgte jeg engang. "Alt, hvad der er i køkkenet, undtagen sulfo", svarede hun og løftede skeen op til munden. "Hvor meget skal der i?" - "Bare så det passer", svarede hun.
Jeg tror egentlig ikke, jeg lærte noget videre om selve madlavningen i min mors køkken. Bare så det passer kan man ikke bruge til ret meget som niårig. Og mor jonglerede så energisk med krydderier, porreblade, flødekander og piskeris, at det var umuligt at følge med. Men jeg lærte at holde  af selve processen. Den sidste time, inden maden skulle på bordet klokken seks, var blandt de lykkeligste, jeg havde. Det var en ren fryd at sidde på kanten af køkkenbordet ved siden af komfuret, mens hakkede grøntsager, farvede pulvere og sære flasker hvirvlede gennem luften - og fyldte køkkenet med duften, duften af den time fra seks til syv, hvor vi skulle sidde sammen og spise, mens vi fortalte hinanden om dagen, der var gået, og dagen , der skulle komme.

Senere om butikkernes åbningstider i den lille by Raiano, hvor han boede under sit ophold i Italien:

Det er en hovedregel, at alle butikker har åbent fra 9 til 13 og senere igen fra 16 til 20. Men der er undtagelser.
Mandag har alle slagtere lukket, fordi de er ude at købe kød.
Muligvis har Pollo arrosto-slagteren dog åbent. Hans specialitet er ristede kyllinger, som han dog kun har domenica, om søndagen. Der har han til gengæld lukket, så man kan undre sig over, hvordan folk i byen kan udtale sig så malende om kyllingernes fantastiske kvalitet.
Forretningen med frisk pasta har åbent, når hun har tid.
Bageren på torvet har åbent fra 9 til 13, dog ikke mandage eller lige efter festdage - eller hvis familien er på besøg (så holder der en grå Panda i sidegaden).
Det lille supermarked på torvet passer de officielle åbningstider, men løber tør for frisk mælk mellem 9 og 10, og som regel for brød (på bagerens lukkedage) lidt over 11.
Supermarkedet Tigre har både slagter, ostehandler og grønthandler, men det er den samme kvinde, og hun sidder også ved kassen, så man skal have god tid, hvis man skal have andet end vaskepulver.
Cafeen på torvet har åbent hele tiden, når der ikke er lukket eller når konen står i døren med en gulvspand og siger Chiuso!
Pizzamanden har åbent hver aften undtagen mercoledi, onsdag. Det står på et skilt i vejkanten. Teksten er ganske vist regnet væk, men det stod der engang, og derfor ved man det.
Giovedi, torsdag, har alle åbent om formiddagen, men ikke eftermiddag og aften.
Bager Marino har åbent, når han ikke løber halvmaraton eller spiller på saxofon, og alimentari, købmanden i Corso Garibaldi, har åbent, hvis der er nogen, der skal have noget, og hun ellers er i nærheden.
Sådan er det bare.
Storm P. har ikke levet forgæves.
Klassikeren: "Hvad mener du om verdenssituationen?" - "Ingenting, jeg har fået noget i øjet!" er en glimrende rettesnor for al handel i Raiano. Butikkerne er åbne, hvis ikke der er siesta eller én eller anden har fået noget i øjet/hold i ryggen/besøg fra Toscana/lus bag øret - eller er optaget af noget vigtigere.

På vejen hjem tænker Nis meget over den fiskeret, han spiste, lige inden han forlod Italien. Af den grund får han lyst til at spise fisk i Danmark og mener, at en god fisk burde være indenfor rækkevidde.

Det var den selvfølgelig ikke, og det vidste jeg godt i forvejen. Jeg kunne få friturekogte fiskefileter i rasp. Ingen vidste, hvad det var for en fisk, og ingen vidste, hvor den var fanget. Jeg forsøgte at smage mig frem, men raspen var ret dominerende.
Syv tusinde kilometer kyst, og så skjuler vi havets herligheder i rasp og rapsolie. En kendt kok fra Ålborg omtalte for nylig i radioens P1 rastepladsernes menuer som aktiv dødshjælp, og det er selvfølgelig en overdrivelse, der er til at forstå, ikke mindst når man kommer lige fra Italien. Men det er jo ikke Monarch, der bestemmer, hvad vi gerne vil have at spise. Det er os.

Tak for historien.

Price inspirerer

Jeg ser gerne udsendelserne med brødrene Price på DR. Både "Spise med Price" og - aktuelt i denne tid - "Price inviterer". Og jeg lader mig også gerne inspirere. Forleden lavede Adam Price og hans gæst, Anne Fabricius Bjerre, hver sin udgave af ærtesuppe. Adam lavede en dressing til suppen, bestående af cremefraiche, fintsnittede røde løg samt stenbiderrogn. Det så lækkert ud, så det måtte jeg bestemt også prøve.

Jeg tog på torvet først på formiddagen. Hos de to ældre damer, hvor jeg normalt handler, købte jeg ind til salat.

Mens jeg var væk, debuterede Susanne i kunsten at lave müsli. Det duftede rart, da jeg kom hjem. Da var müslien næsten lige kommet ud af ovnen.

Til middag lavede jeg en stor skål salat med grønt og rejer - den blev så stor, at den måtte i den store lerskål. Til gengæld blev der så meget, at Susanne kunne få med på arbejde. Jeg lavede Adams dressing også til salaten, for ligesom at prøve noget nyt, dog med 5 % fraiche og desuden et skvat limesaft.

Til aften lavede jeg suppe af resten af blomkålet fra i middags, resten af hjertesalaten, en porre til overs fra i lørdags, en halv pose frosne ærter og en flaske creme fine. Udover kødboller kom der også lidt svitset bacon i suppen.

Jeg smed dressing på suppen på samme måde som Adam havde gjort, men jeg synes nu, den smagte bedst uden dressing. Resten af champignonerne svitsede jeg på panden og gemte dem i køleskabet. De smager nemlig fint på en leverpostejmad.

Nyt hus på en uge

Formiddagens tur gik til Kildeagervej, hvor der stadig er gang i byggeriet. Hvor jeg den 25. september så at man støbte fundament til et hus, står der nu - et hus. Det er dog langtfra færdigt, men at det er et hus, kan man tydeligt se. Der læsses en del elementer af deroppe, og der bygges på livet løs.

Det er huset helt til venstre på billedet, der er opført den seneste uges tid.

Det blæste ¾ pelikan og vinden var kold, så turen blev ikke så lang i dag, kun en halv times tid.

Jambalaya

Det husker jeg som en sang med både Carpenters og Creedence Clearwater Revival. Og det er det. Men det er faktisk også en ret. Det vidste jeg så ikke, før vi forleden så en genudsendelse af Luksusfælden. Den unge mand, som sammen med sin kæreste havde inviteret økonomerne, brugte hver dag mere end 100 kroner på mad, når han spiste på sin arbejdsplads. Det  skulle der sættes en stopper for, så manden skulle lære at lave mad. Dertil blev der hyret en professionel kok, og den ret som kokken og den ødsle mand lavede, var netop Jambalaya. Jeg syntes det så lækkert ud, så jeg fandt en opskrift på nettet og lavede retten i aften.

Der bruges kyllingebryst skåret i tern, chorizopølser skåret i tern, løg, peberfrugt, bladselleri. hvidløg, ris, bouillon, persille, limesaft og rejer.

Formiddagen var gået med besøg på Erhvervsarkivet for at hente den bog, som Kenn havde lånt af mig. Jeg havde også lavet aftale med Søren Bitsch på Stadsarkivet for lige at hilse på. Det er Søren jeg har skrevet med omkring upload af billederne til arkivet. Det var et kort, men hyggeligt møde, hvor vi fik en god snak omkring arkivets funktion. Man er lige nu i fuld gang med at indscanne og uploade billederne fra Århus Stiftstidendes meget store og omfattende billedarkiv. På et tidspunkt vil hele materialet blive lagt op, så alle kan se det.

Torvedag og simremad

Midt på formiddagen en tur på torvet efter grønt til aftensmaden i dag og i morgen. Der var ikke mange kunder, da jeg kom, men inden jeg var klar til at fortsætte min tur, var der pænt mange kunder.

Netop da jeg havde handlet hos de to ældre damer, hvor jeg plejer at handle, mødte jeg Leo, som tidligere var fast chauffør på linje 26. Leo gik på pension for et års tid siden, og nu er hans kone også på pension, så de nyder tilværelsen med børnebørn og campingture.

Næste punkt var slagteren på Frederiksbjerg Torv, hvor formålet var at købe svinekæber. Inspirationen til at lave braiserede svinekæber fik jeg fra SuperBrugsens tilbudsavis. Men i går var det desværre sådan, at SuperBrugsen i Kolt ikke var leveringsdygtig i varen, derfor blev det slagteren. 467 gram af varen for 65 kroner.

Susanne havde lavet kaffe, da jeg kom hjem. Kort efter tog hun til Aarhus, hvor hun havde aftale om kontrol hos lægen. Inden hun var hjemme igen, var jeg i gang med aftensmaden. Knapt tre timer fik kæberne lov at simre, tilsat tomatpuré,  hvidløg, løg, timian, porrer og - ikke mindst - en flaske rødvin. Til sidst pyntet med grofthakket bredbladet persille.

Tilbehør var kartoffelmos, som Susanne lavede. Jeg kan hilse og sige, at kødet var mørt, og det hele smagte pragtfuldt. Efter maden så vi "Price inviterer", hvor Kirsten Siggaard var gæst. Og James Price bekræftede min antagelse om, at agurkesalat er bedst, når den er tilberedt dagen før den spises.

I morgen skal vi have en sang til aftensmad.