Inden Emil og Kenneth ankom, var Loke med Susanne i vaskehuset. Det var et spændende besøg - da de var tilbage, kunne Loke berette, at der i vaskehuset befandt sig abekatter, som spiste græs, og løver, som spiste gulerødder.
De to drenge hyggede sig sammen med at se tegnefilm, lege i sandkasse og lege med biler og klodser. Efter frokost fulgtes de med Susanne til nærbutikken for at købe en kage til kaffen. På vejen hjem besøgte de Iben og Klaus på Baunevej.
Loke blev i sandkassen, da Emil gik ind for at lege med klodser.
Til aften serverede Susanne pasta, ost og ketchup for drengene, men hun og jeg delte en æggekage. Så blev der klædt om til nattøj, børstet tænder og ringet til Viborg for at sige godnat. Og så var det tid til et par stykker slik.
Det ser ud som om Emil sover, men selv om han var træt, var han altså stadig vågen, da billedet blev taget.
Tak til min tidligere skolekammerat Torben for ideen til dagens overskrift.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar