tirsdag den 27. januar 2015

Årets første julefrokost

Jeg har i dag været til årets første julefrokost. Søfartsmuseet havde arrangeret julefrokost for de frivillige medarbejdere. Ligesom sidste år blev den afholdt i KlosterCaféen i Klostergade. For 125 kroner pr. næse fik vi sildemad, laks, medister med grønlangkål, tarteletter med høns og (ikke i) asparges, ribbensteg samt ris a la mande. Vi var 15.



Øl, vand og snaps kunne købes på stedet, og det blev til et par hyggelige timer med lækker med, et par sange og nogle af de samme vittigheder, som også blev fortalt sidste år. Og forrige år.

Den ene af sangene er også en genganger: ØK-sangen, lettere omskrevet, så den har et par lokale lokaliteter i sig.

Den originale ØK-sang kan du høre her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar