tirsdag den 28. februar 2017

Aarhus Ø - eller SØ

Jeg var i dag til bestyrelsesmøde i Aarhus Søhistoriske Selskab. Mødet blev afholdt i en af søfartsmuseets containere - den, der rummer "Mosquito Bar".

Turen derned med linie 33 var tæt på at blive dramatisk. Da bussen kom frem til Nørreport-krydset, var der grøn højresvingspil, men chaufføren mente åbenbart, at den også gjaldt for bussen, som skulle ligeud, så han fortsatte ud i krydset uden at standse eller nedsætte farten. Den tværgående trafik måtte vige for bussen, og det blev også til at par kraftige dyt og trut. Jeg tror faktisk ikke, at chaufføren opdagede, hvad der skete.

Området Aarhus Ø ligner en stor byggeplads - der er gravet adskillige store huller i området; Hjortsholmsvej er igen spærret efter at have været åben i cirka to uger. Parkeringsforholdene er elendige.



Mødet forløb i god ro og orden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar