Så har jeg lært noget nyt i dag

I morges en tur til lægehuset for at få taget en blodprøve. Formålet var at se, om infektionen i kroppen er væk. Det er den, tallet er nu på under 3. Det skal helst være under 10; for to uger siden var det 185.

Lægen vil dog gerne se en "rigtig" blodprøve, så det bliver en tur på sygehuset i næste uge med efterfølgende konsultation hos lægen. Som svar på lægens forespørgsel om hvordan jeg har det, kunne jeg fortælle, at jeg fysisk er OK, men at jeg er meget træt. Hans beroligende svar var: "Efter sådan en infektion går der tre måneder før trætheden er forsvundet". Tak for det!

Jeg lever endnu

Bare lige så I ved det og ikke skal være bekymrede: Jeg lever endnu. Den sidste uge har jeg været lidt slap, og bortset fra et par enkelte udflugter til SuperBrugsen har jeg brugt tid til at pleje mig selv og har - helt mod sædvane - sovet til middag hver dag.

Nu er jeg færdig med medicinen, så trætheden burde være på vej væk. Mon ikke der tilgår mig lidt mere energi de næste dage, hvor jeg er medicinfri og vejret ser ud til at vise sig fra sin pæneste side? Jeg håber det.

Det går mod levesiden

Jeg har ikke været så meget på de seneste dage. Hverken her eller mere generelt.

Tirsdag var jeg som nævnt hos lægen, som konstaterede en lungebetændelse på 185 hk. Natten til onsdag sov jeg stort set ikke, men måtte konstant rende på wc, så jeg frygtede, at en blærebetændelse var stødt til. Efter kontakt til lægen kørte Susanne derop med en urinprøve, som dog ikke viste nogen tegn på betændelse eller infektion. Susanne tog til børnefødselsdag hos Emil i Viborg, jeg sov en del af dagen, nu med lidt mere ro.

Lægen ville gerne se mig og en urinprøve torsdag formiddag. Heller ikke den viste nogen tegn på infektion, og en ny blodprøve (prik i fingeren) viste, at infektionen nu var reduceret til 121 hk. Han kunne kunne godt se på mig, at jeg var meget træt, selvom jeg havde sovet nogenlunde om natten. Besked om at stille til en rigtig blodprøve samt medbringe en urinprøve igen i dag til morgen.

Det med urinprøven gik fint. Det var værre med blodprøven. Efter at sygeplejersken havde forsøgt flere gange i begge arme, måtte lægen selv forsøge på håndleddet. Det lykkedes heller ikke, og det er langtfra første gang, der har været problemer med at stikke i mig. Så det blev en henvisning til sygehuset, hvor jeg skal møde mandag formiddag til blodprøve. Som alternativ et prik i fingeren, og infektionen er nu nede på 77 hk. Så det går da den rigtige vej.