Vi tog med bussen i går morges, da vi ikke turde satse på Letbanen, når vi skulle være fremme i Hou til bestemt tid. Fra Odder til Hou kom vi i bus med cirka 50 børn fra Beder Skole, som skulle overnatte på Tunø. De fyldte godt, både fysisk og støjmæssigt.
Efter ankomsten gik vi til Mejeriet, hvor vi håbede på, at vi kunne få vores værelse. Efter kort ventetid fik vi værelset - Tårnværelset - det største og bedste på Mejeriet, hvorefter vi nød en kop kaffe på terrassen i selskab med nogle næsten tamme vilde fugle.
Jeg gik en lille tur, hvor jeg beundrede de lokale grøntsager; gulerødderne var vist størrelse XXXL.
Der var ikke mange sejlere i havnen, alt var fred og idyl. Man kunne nemt mærke, at feriesæsonen er ovre. Jeg faldt i snak med en sejler, som var lidt bekymret for den varslede hårde vind, som for ham betød kraftig modvind.
Efter frokost - en stor fisketallerken - gik vi en tur gennem byen ud til gadekæret. Her var mange fugle, en hæk var stort set besat af fugle.
Ved gadekæret er der fornylig opsat en skulptur, som i relief viser nogle af øens lokaliteter, færgen m.v.
Det er tilsyneladende et godt æbleår i år, vi så mange æbletræer med masser af æbler.
Senere på eftermiddagen var vi på havnen for at se færgen ankomme og sejle igen. Det skal man bare. Vi traf købmanden, som i bogstavelig forstand havde sin datter på slæb.
Forpagteren af Det Gamle Mejeri, Anita, har en medhjælper, Esther, som er spansk. Esther forstår det meste dansk og vil meget gerne tale mere dansk, end hun kan nu. Vi morede os stille over hendes spørgsmål "What do you want to drink to stegt flæsk og persillesovs?"
I morges vågnede vi til et håbløst regnvejr, og udsigten for dagen var ikke for god. Vi nød morgenmaden, hvor Anita havde sat flag på bordet i anledning af vores bryllupsdag.
Efter morgenmaden lokkede jeg søster Bente til at tjekke vejrudsigten. Den lovede regn indtil klokken 18, og vi besluttede os derfor til at tjekke ud og rejse hjem. Vi afregnede med Anita og gik til færgen, som sejlede klokken 1030.
Om bord på færgen faldt vi en snak med en dame, som også rejste hjem en dag før tiden. Vi fortalte om den kommende tur med bussen med de samme 50 børn fra i går, og hun tilbød os et lift til Odder. Det sagde vi jatak til.
Fra færgen så vi et "spøgelsesskib" i horisonten. Efter hjemkomsten efterlyste jeg på Facebook skibets identitet og fik oplyst, at det var den tyske "Amphitrite", som var på vej til Aarhus.
Fra Odder tog vi Letbanen til Viby, hvor vi skiftede til bussen. Vi var sultne og smurte straks lidt mad. Efter maden tog Susanne i Brugsen og købte smørrebrød, så vi kunne have nem mad i aften. Hun købte også en buket blomster fra os til os.
En sød lille sidehistorie: En af Susannes beboere på Koltgaarden hørte, at vi skulle til Tunø og bo på Mejeriet. Han fortalte, at hans kones bedsteforældre i sin tid havde drevet mejeriet og mente, at der i messen skulle være et billede af mejeriet, som det så ud, da det var mejeri.
Det holdt stik, og jeg fik lov at tage et billede af billedet, så Susanne kan have det med til manden. Det bliver han forhåbentlig glad for.
Da vi tjekkede ud hos Anita og betalte, var vi enige om, at vi forhåbentlig ses igen næste år.
Se alle mine billeder i dette Flickr-album
Tilføjet 31/8: Manden blev meget glad for billedet - faktisk rørt til tårer. Han kunne sætte navne på flere af personerne på billedet. Så er der da noget ved at gøre lidt for et menneske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar