mandag den 5. oktober 2020

Logbogen

Jeg glæder mig altid til at se resultatet af mit arbejde med bladet. Det siges, at forventningens glæde er den største, og det sørger Post Nord virkelig for at leve op til: Bladet afleveret fra trykkeren fredag 25. september og i postkassen i dag.

Der er to store indlæg i dette nummer. Et medlem skriver (otte sider) om krydstogtskibet "Arandora Star"s anløb af Aarhus i 1937 og skibets efterfølgende skæbne, som slutter med et med krigsforlis - samt formand Klaus' stykke om samtlige Aarhus Havns bugserbåde (fem sider).

Selv har jeg lavet et lille indlæg om bugserbåden "Asa", som Århus Flydedok byggede i 1959 til Københavns Havnevæsen. Båden står nu på land i Island. Jeg fandt billederne på Facebook og har naturligvis fået fotografens tilladelse til at bruge billederne.




Herudover de sædvanlige indlæg fra søfartsmuseet og "Jakob" lidt "revl og krat". Denne gang i alt 28 sider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar