lørdag den 5. december 2020

Julefrokost i Viborg

To gange er en tur til Viborg gået i vasken på grund af sygdom, men i dag blev det. Kenneth og Christina havde inviteret på frokost, som viste sig at være julefrokost.

Kenneth hentede os ved toget. Første stop var at hente Emil, som havde spillet fodboldkamp i udkanten af Viborg. De spiller tre halvlege - det kalder de det stadig - på hver 25 minutter og var næsten færdige med den sidste, da vi ankom. Emils hold vandt 5-1.




Julefrokosten bestod af sild, fiskefileter, tarteletter, frikadeller, flæskesteg, leverpostej og frugtsalat.


Der var ingen, der gik sultne fra bordet.


De tre drenge havde valgt at tage juletrøjer på i dagens anledning, og selvom interessen for fodbold er fælles, er de dog langtfra enige om favorithold. Kenneth holder med AGF, Emil med Brøndby og Marius med Viborg. 



Vi var hjemme ved 19-tiden, og nu er vi godt trætte efter en god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar