torsdag den 17. december 2020

Logbogen

Som sædvanlig har jeg været spændt på at se det håndgribelige blad, men denne gang nok lidt ekstra. Bladet hedder nr. 1/2021 og skulle egentlig først udkomme i januar, men vi har valgt at sende det ud nu, så selskabets medlemmer har læsestof til nogle juledage, hvor man måske ikke kommer så meget ud som normalt. Derudover har vi valgt at lave et blad, som er større end normalt, nemlig på 40 sider.



Der er virkelig meget at læse - blandt andet bugserbåden "Jakob"s historie, en historie om et af Flydedokkens store reparationsarbejder, en tur med bugserbåden "Hermes" på bugten, et stort stykke om Peter Willemoes, en stor artikel med den delikate titel "Stegt kat" og mange andre ting. I alt 18 indlæg.





Selv bidrager jeg med lidt om Værftsmuseet i Helsingør samt en lille juleberetning fra 1971, hvor vi hjalp besætningen på et brasiliansk skib med at komme i julestemning.




Det er dejligt, at der dukker stof op til bladet - og der er endda på lager til næste nummer, som kommer i april. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar