Viser opslag med etiketten spidskål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spidskål. Vis alle opslag

onsdag den 19. juli 2017

Aftensmad på terrassen

Vi nød aftensmaden på terrassen - spidskål med skinke, ledsaget af et glas køligt rosévin.


Det var ikke mange dage, før jeg laver den ret igen.

søndag den 26. juni 2016

Salat

Vi havde gemt to entre cotes i fryseren og mente, at de skulle være vores middagsmad i dag. De kom fra en pakke med fire, hvoraf de to første var rigtig gode, og det havde vi naturligvis også forventet, at de to sidste også ville være. Men godmorgen min bare røv - de var seje og kedelige. Hvorfor de var det, skal jeg ikke kloge mig på. Men så smagte min hjemmelavede salat med spidskål, radiser, friske ærter og purløg heldigvis udmærket.


Måske man skulle overveje at blive vegetar?

torsdag den 19. maj 2016

Bedsteforældredag i børnehaven

Emil og Marius' børnehave, Teglgården, havde inviteret til bedsteforældredag i eftermiddag. Vi tog med Arriva fra Aarhus sidst på formiddagen og købte forinden et par sandwiches, som vi nød i toget som en tidlig frokost. Vi supplerede med lidt mere frokost hos Kenneth og Christina, som dog begge var på arbejde. Resten af spidskålet fra i går havde vi taget med til Emils kanin Batman.

Kort før klokken 14 begav vi os til børnehaven. Allerede ved ankomsten blev jeg løst ind for tandpine, inden jeg nogensinde havde fået den. Da en af pædagogerne så mit kamera, fik jeg udtrykkelig besked på, at jeg kun måtte fotografere egne børn. Andre børn måtte under ingen omstændigheder komme med på billederne - heller ikke selvom billederne på ingen måde blev offentliggjort. Sådan! Bare ret ind!

Børnene fandt guldklumper i sandkassen og løb ellers rundt og legede med deres kammerater som de plejer. Vi nåede dog at se lidt fra de indendørs sysler, inden vi gik i kælderen og fik kaffe, saftevand, boller og kage.





Tilbage hos Kenneth og Christina fik vi kaffe og senere aftensmad, inden vi rejste hjem med Arriva igen.

onsdag den 18. maj 2016

Et spidskål, tak

Susanne var hos foddame i morges klokken ni, og vi havde aftalt, at hun på vejen hjem ville gå på grønttorvet og købe ind til salat. Da det er mig, der laver salat, havde hun seddel med hjemmefra, og derpå stod blandt andet et spidskål.

Og jeg skal love for, at hun kom hjem med et spidskål. Det største af slagsen, jeg nogensinde i mit livs skabte dage har set.


Desværre er blomkål ikke til at opdrive for tiden, så det blev broccoli i stedet - og derudover løg, ærter (frosne), majs, radiser, asparges, gulerødder, agurk og rejer. Der er så meget tilovers, at Susanne har med som madpakke i aften.