søndag den 7. august 2016

Ansøgning

Jeg har i dag skrevet en ansøgning, som formentlig bliver den sidste i min tid her på Jorden. Ikke fordi jeg ikke gider være efterlønner længere, men fordi jeg ikke kan. Et firma, som kalder sig Udbetaling Danmark, har skrevet til mig og bedt mig søge om folkepension. Nuvel, man kan også søge om udsættelse af folkepensionen, men da A-kassen har meddelt, at den snart ikke sender flere penge, så skal jeg jo have noget at leve af.



Jeg kender endnu ikke firmaet, men jeg håber, at det er sundt og solidt og har penge til mig resten af min tid. Til gengæld føler jeg, at jeg i mange år har holdt røven oppe på et firma, som passende kunne kalde sig Indbetaling Danmark. Nu går det sgu nok fallit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar