fredag den 27. juni 2014

Jeg er Månedens Nørd

Brabrand Boligforenings beboerblad Skræppebladet har hver måned en rubrik, der hedder "Månedens Nørd". For et par måneder siden spurgte formand Polle, om ikke det var noget for mig at stille op, men jeg takkede nej. Senere er jeg blevet kontaktet af en af bladets skribenter, Jens, men der takkede jeg i første omgang også nej. Men efter at have tænkt lidt over sagen, meldte jeg mig alligevel.

Både Polle og Jens havde min interesse for Falck i tankerne, men jeg valgte at fortælle om min interesse for skibe, da det er den interesse, der lige nu optager mig mest og som jeg bruger en del tid på.

Sådan blev det. Først kom skribenten, nogle dage senere fotografen, og nu er jeg med i juli-nummeret. At de har valgt at sætte mig på forsiden, kommer dog lidt bag på mig.

Fotografen har givet mig lov at bruge billederne, når bladet er udkommet. Det er delt rundt i dag.






Hele bladet kan ses på dette link. Indlægget er på side 4 og 5.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar