torsdag den 4. december 2014

1 meter flæskesteg = 100 kroner

I formiddag var jeg i Super Brugsen efter mælk, yoghurt, kartofler og andre fornødenheder. Det eneste, jeg ikke havde plads til i "Rulle-Marie", var flæskestegen til på lørdag. Den havde Susanne med hjem i aften, sammen med et par kasser cola.

Butikken havde tilbud på flæskestege - en steg på cirka fire kilo for 100 kroner, eller nærmere 99,95 kroner. Og der var mange af dem.


Den steg, som Susanne havde med hjem, vejer 3.908 gram og er faktisk en af de mindste fra køledisken. Normalprisen ville være 234,09 kroner.

Nu skulle der gerne være nok til at alle børnebørn og nogle af børnene kommer hjem på lørdag, hvor vi først skal til juletræ i fælleshuset og derefter her hjem og have flæskesteg med sovs, hvide kartofler, brune kartofler, rødkål og "tjipser".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar