onsdag den 3. juni 2015

På besøg hos yngste barnebarn

Susanne har fridag i dag, så det passede fint med en tur til Lyngby for at hilse på yngste barnebarn. Taskerne var pakket med barselsgaver samt et par ting til Loke og et par tyggeben til Kenzo. Britta, Niels, Jasmin og Grethe var også inviteret, så Grethe hentede os her ved halv ti tiden.

Barnet sov, da vi kom, og vågnede først, da vi havde spist frokost. Men så kom han selvfølgelig også på omgang til hele familien, inklusive den stolte storebror.




Først på eftermiddagen kørte vi hjemad - Susanne fulgtes med Niels og Britta, som skulle sætte Jasmin på et tog. Grethe og jeg kørte hjem, dog via Super Brugsen efter lidt ekstra proviant til aften, da vi pludselig blev fem til aftensmad i stedet for tre.

Jeg lavede "wokgrønt med kødsovs", og der blev tilbage, så Grethe fik med hjem til i morgen og jeg selv kan varme i morgen , hvor Susanne skal til brunch på Koltgaarden, hvor en kollega tager afsked for at gå på efterløn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar