tirsdag den 12. maj 2020

Frem og tilbage er dobbelt så langt

Jeg har længe haft planer om at købe mig et armbåndsur. Jeg kan ganske vist altid se på min telefon, hvad klokken er, men dels kan det være besværligt at hente den op fra skjortelommen, dels er det ofte svært at se tallene, især når solen skinner - og det gør den heldigvis af og til.

I dag skulle det være, nu hvor butikkerne igen er åbne. Jeg tog til Viby og fandt hurtigt et Inex ur til 498 kroner. 


Den flinke dame spurgte "Vil du ha' det på med det samme?", men jeg foretrak at vente til jeg kom hjem. Det skulle jeg ikke have gjort. Det viste sig, at remmen var for kort i begge ender. Efter en hurtig kop kaffe rejste jeg igen til Viby for at købe en anden rem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar