tirsdag den 7. januar 2014

Ny gammel bog

På Facebook læste jeg ved juletid om en bog, jeg ikke kendte - "Kalundborg Århus overfarten gennem tiderne". Den måtte jeg bestemt have, men den var ikke at finde på hverken saxo.dk eller andre netsider. Efter lidt søgen fandt jeg den hos Paludans Antikvariat i København og bestilte den der.

Mandag mellem jul og nytår blev jeg ringet op af en flink mand fra antikvariatet. Han fortalte, at ordren var modtaget, men at de ikke umiddelbart kunne finde bogen. Kun manden, som havde solgt den pågældende bogsamling til antikvariatet, vidste, hvor i bunkerne den lå. Og han havde desværre ferie. Nu hastede det jo egentlig ikke for mig, men det var da rart at vide, hvordan sagen hang sammen.

I dag kom bogen så med posten. Bogen er udgivet i 1989 og omtaler derfor "Peder Paars" og "Niels Klim" som de seneste færger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar