mandag den 14. april 2014

Mal et dyr

Vi havde læst i "Århus Onsdag", at man (man = børn) i dag kunne blive malet i ansigtet, så man kunne ligne en tiger, en kanin eller et andet dyr. Det ville Thea gerne prøve, så vi spiste tidlig frokost og var på biblioteket ved 12-tiden. Det viste sig dog, at journalisten på avisen ikke havde evnet at skrive af efter bibliotekets pressemeddelelse, så arrangementet med ansigtsmaling først er på næste tirsdag. I dag kunne man male et dyr på et lærred, og det blev så det, som Thea gjorde.



Der var vandfarver, fingermaling og akrylmaling, og man måtte bruge det hele, som man ville. Thea malede et billede med en sommerfugl og en ulv. 



Billederne bliver nu udstillet, og efter den 30. april kan man afhente sit billede på biblioteket og få det med hjem. Thea allierede sig med sin farmor, som har lovet at hente billedet og sørge for, at Thea får det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar