mandag den 12. maj 2014

Så har Loke fået en bamse

Tidligere har Thea, Milo og Emil fået hver en bamse fra "Build A Bear" i Bruuns Galeri. Nu er Loke så stor, at det er hans tur. Det var meningen, at han skulle have haft den sidst, han var på ferie, men da blev Susanne syg, så projektet måtte udskydes. I dag blev det så.

Susanne og Loke drog mod storstaden ved ni-tiden og havde aftale med Jeanette om at mødes ved bamseforretningen. Loke valgte en rød bamse (Spider Man model), som blev forsynet med tøj og støvler, og nu har han fået bamsen med sig hjem.



Jeg brugte formiddagen på en tur på sygehuset, hvor jeg skulle have taget en blodprøve. Det lykkedes nemlig ikke at tage sådan en hos lægen i fredags, mine årer er simpelthen så små, at det ofte giver problemer.

I dag gik det dog nemt. Den søde bioanalytiker - som en laborant kaldes i vore dage - vidste lige hvor og hvordan hun skulle prikke, så jeg mærkede dårligt nok, at hun prikkede. Der bliver også kun et lille mærke, i modsætning til mærkerne efter både sygeplejerskens og lægens mislykkede forsøg i fredags.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar