mandag den 4. august 2014

Hilsen fra "Cecilie"

Jeg har modtaget en mail fra Cecilie Hother. Ja, Cecilie Hother. Overskriften lyder "Jeg har brug for din hjælp". Nu er Cecilie jo en både sød og køn pige, så mailen fangede straks min interesse. Hvis jeg kan hjælpe, så.... 

Men interessen svandt hurtigt, da jeg læste mailen. Cecilie skulle angiveligt befinde sig i York i Storbritannien og være frarøvet sin taske med pas, penge og kreditkort. For at komme hjem til Danmark skulle hun bruge kontanter til at betale billet og hotelregning, og hun bad mig låne hende 1.500 £. Så kunne jeg godt se, hvordan tingene hang sammen, det hele er fup og svindel.

Jeg sendte en mail til TV2 Fri og gjorde opmærksom på hændelsen, så Cecilie nu ved, at hendes navn bliver misbrugt. 

Umiddelbart burde man undre sig over, hvor Cecilie har min mail adresse fra - men rent faktisk har jeg skrevet med hende en enkelt gang, hvor jeg på TV2 (da hun var vejrvært) efterlyste hende efter et stykke tids fravær. Cecilie svarede selv, at hun var på ferie i Argentina, så "du slipper ikke for mig". Det gør nu ikke noget...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar