onsdag den 15. juli 2015

Hen til kommoden og tilbaws igen og hen til kommoden og tilbaws igen

Tidligt på formiddagen tog jeg på grønttorvet for at købe ind til salat i dag og i morgen - samt lidt ekstra ærter til at frådse med. Hos bageren købte jeg et par rundstykker, som vi nød til en kop formiddagskaffe, inden Susanne skulle til begravelse i Kolt klokken 11. Planen var, at hun skulle købe ind i Super Brugsen på vej hjem.

Det blev dog ikke til så meget, for da personalet var mødt til morgen, blev det mødt af en stank af råddent kød. Køleanlægget var brudt sammen, så alle varer på frost og køl skulle kasseres. Det var man i fuld gang med. Derfor blev det kun til rugbrød og et par andre småting.

Da vi havde spist frokost, tog jeg igen til Aarhus og købte ind i Super Brugsen i Jægergårdsgade - mælk, yoghurt, rejer til salaten, creme fraiche til dressing, plantemargarine, ost og flütes. Igen havde Susanne kaffen klar, og efter den forhalede vi til terrassen, hvor vi nød en sodavand, en kold Ceres Royal og delte resten af ærterne. 


Aftenens salat blev nydt på terrassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar