fredag den 30. oktober 2015

Goddag, her er fjernsynet

Sådan sagde Lily Broberg i den første fjernsynsudsendelse i Danmark i 1948.

Nu har DR lagt cirka 77.000 pressebilleder tilgængelige på nettet. Der er rigtig mange fra diverse forestillinger i TV-Teatret, men også meget fra andre udsendelser og reportager.

Der er masser af billeder af forskellige værter fra TV-Avisen, Sporten og forskellige underholdnings- og quizprogrammer.




Der er billeder fra forskellige børnetimer, blandt andre Ingrid og Lillebror samt Bamse og Kylling



Der er billeder af Fandens Oldemor Himself



Der er billeder af fordums berømtheder som Ingvald Lieberkind og Jørgen Klevin



Der er billeder af politikere og andre kendte. Kun Kongehuset er fattigt repræsenteret, men det har sikkert sine årsager. Dog er der enkelte billeder, hvor man ser Hans Majestæt Kong Frederik IX sammen med Nikita Khrusjtjov.

Kønne piger som Susse Wold, Gitte Hænning og Lone Hertz mangler ikke.



Og ikke mindst DRs julekalendere, hvor mine egne favoritter er "Jul på taget" med Magnus Tagmus samt "Jullerup Færgeby".



Og så er der rigtig mange billeder af "Hvad-Fanden-Var-Det-Nu-Han-Hed" og næsten lige så mange af "Hvad-Fanden-Var-Det-Nu-Hun-Hed". Rigtig mange. Og mange, mange andre.

http://hack4dk.dr.dk/gallery/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar