fredag den 13. maj 2016

Fjernsyn fra fortiden

Nu kan vi se fjernsyn fra fortiden igen. Tilbage i Stofa-tiden (sluttede den 30. marts) havde vi hos Stofa lejet en TV-boks, hvorpå man kunne se de fleste udsendelser 48 timer tilbage, men den skulle vi naturligvis aflevere, da afdelingen skiftede udbyder til YouSee.

YouSee har en tilsvarende boks, men en ny udgave kunn
e først fås den 18. april. Sådan en hentede jeg den 19. april, men kunne ikke få den til at virke. Efter opkald til supporten fik jeg at vide, at der ville gå 10 hverdage, inden den var oprettet i YouSee's system og vi ville blive ringet op, når vi kunne bruge boksen.

Da vi ikke havde hørt noget indtil i går, rykkede jeg for svar og fik i aftes besked, at boksen er oprettet. I dag sluttede jeg den til, og nu kan vi igen se fjernsyn fra fortiden.



Et plus for YouSee er, at deres boks koster 30 kroner om måneden, mens Stofas kostede 70 kroner om måneden.

Ikke mindst Susanne har glæde af boksen, da hun går glip af mange udsendelser i den bedste sendetid, som falder sammen med hendes arbejdstid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar