onsdag den 19. marts 2014

Veterantræf

For et par uger siden aftalte jeg med min tidligere kollega Henning, at jeg skulle besøge ham i dag. Henning har en stor samling billeder og udklip om Falck, skibe, tog, lastbiler og andre spændende ting. Vi deler faktisk mange interesser.

Henning er for kort tid siden kommet med på Facebook, og nu vil han gerne have nogle af sine ting lagt i grupperne om Falck og Århus. Han har ikke selv mulighed for at scanne billederne ind, så jeg fik en stak scrapbøger og nogle løse billeder med hjem. Så går jeg stille og roligt igang med at scanne tingene ind og lægge billederne på Facebook.

Der blev dog også tid til både formiddagskaffe med en Dr. Nielsen samt frokost med en kold pilsner.

Det første billede lagde jeg i dag i gruppen "Århus i forandring" og lod det være en opgave for medlemmerne at finde ud af hvor billedet er taget og i hvilken anledning.



Det varede ikke længe, før det var gættet: Gratis lygtekontrol hos FDM i Hasle, meget tæt på hvor vi i dag har ringvejen. Billedet er fra omkring 1964.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar