fredag den 19. maj 2017

Blå vin

I aftes så Susanne på Facebook en reklame for en blå hvidvin. Den så lidt giftig ud, men omtalen af den var meget rosende. Jeg fandt frem til firmaets hjemmeside og så, at vinen kan købes for 100 kroner pr. flaske og kun ved salg på nettet.

Vi var enige om, at vi ikke ville bestille flere flasker, hvis vi nu ikke kunne lide vinen. Og vi var også enige om, at vi kke ville bestille en enkelt flaske til 100 kroner med forsendelse på 79 kroner oveni. Jeg bestemte mig for at se, om Super Brugsen ville være leveringsdygtig i noget tilsvarende.

Det gjorde jeg i formiddags, og det var faktisk tilfældet - en spansk Baltar de Alort Frizzante til 60 kroner. Jeg købte en enkelt flaske med hjem. Vi lagde den i køleskabet og ville smage den i aften, når Susanne kom hjem fra arbejde. Det gjorde vi så.


Og jeg kan hilse og sige, at den - trods udseendet - er virkelig god. Dejlig frisk vin, som virkelig kan anbefales. Jeg kommer i Super Brugsen igen på søndag, så...

2 kommentarer:

  1. Kan den virkelig anbefales? Jeg smagte de her to flasker der fremgår her (Pasion Blue og Euforia)
    https://grapey.dk/blaa-vin-er-en-ting/
    Der må jeg bare sige at jeg blev en anelse skuffet i forhold til prisen. Dog en mega sjov gimmick og flot flaske at smække på bordet. Men jeg må nok hellere forsøge mig igen med blå vin. Du vil anbefale Baltar de Alort Frizzante?

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke noget grundlag for sammenligning, kan kun konstatere, at vi her i huset faldt for denne vin, som kan købes i det nærliggende supermarked. Og da vi ikke er i besiddelse af et automobil, må vi nøjes med det, vi kan bære hjem.

    SvarSlet