fredag den 3. april 2015

Langfredag

I dag er det Langfredag, og flaget skal på halv stang.


Jeg husker en Langfredag for nogle år siden, hvor vi boede i en lille afdeling med 17 husstande på Baunevej her i Hasselager. Susanne var flagmand og havde selvfølgelig sat Dannebrog på halv stang.

Ved middagstid ringede en af naboerne på døren. Da jeg åbnede, spurgte han: "Hvem er død?". Jeg svarede omgående: "Det er Jesus". Han var også hurtig og spurgte: "Skal du med til begravelsen?" og jeg svarede: "Nej, for han kommer heller ikke med til min".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar