fredag den 30. december 2016

Nyt legetøj

I morges så Susanne en auktion på Facebook - tre brandbiler. Når man har seks børnebørn, hvoraf de fem er drenge, er det næsten en pligt at byde på dem. Det gjorde hun, 100 kroner. Det var nok mere, end sælger forventede, for hun slog til med det samme.

Susanne hentede bilerne inden vi spiste middagsmad. I tilgift fik hun en pose med store Lego-klodser, som nok skal være noget for i hvert fald Hjalte. 


Da det er svært at dele tre brandbiler mellem fem drenge, er vi enige om, at legetøjet bliver her, så de kan lege med det, når de er på besøg eller ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar