fredag den 7. februar 2014

Regnvejrstur til Viby

Så er pensionistvognen indviet. Sammen med den tog jeg i formiddag i regnvejr til Viby. Første ærinde var apoteket for at hente Susannes dosispakke og aflevere nogle medicinrester. Den søde dame lovede, at hun nok skal sørge for, at de bliver afleveret på Restmedicinsk Institut. Næste besøg var Føtex efter ingredienser til pizza i dag og mørbradgryde med bacon, æbler og flødesauce i morgen.

Vognen er behagelig at køre med, faktisk behageligst, når der er varer i den. Så er den nemlig ikke vindfølsom.

Mens Susanne lavede pizza, kom Jeanette for at aflevere Loke. Vi har lovet, at han må være her, mens Jeanette er til begravelse i Tranbjerg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar