fredag den 16. august 2019

Min tøjpusher lukker

Min tøjpusher holder ophørsudsalg - vi så det forleden på Facebook. Derfor blev jeg i dag sendt ind og købe mig en ny sommerjakke og et par nye trøjer. Jeg var så heldig, at han havde netop to trøjer i min størrelse. Jakker var der mange af.

I mange år har jeg stort set ikke brugt andre butikker end Windsor i Jægergårdsgade til min tøjindkøb. Ganske vist er det ikke udgiftene til tøj, der gør, at jeg skulle ende på Sundholm, men lidt er det da blevet til.



Forleden forsøgte vi at finde butikkens hjemmeside, men den findes ikke. Det nærmeste jeg kom var en side, som præsenterer alle - eller mange - butikker i Jægergårdsgade. Og så så jeg tilfældigvis, at indehaveren Frank bor i en lejlighed på samme etage som min farmor boede på i højhuset på Langenæs Allé.

Frank holder ud, til der er udsolgt - eller senest til jul. Han har lejemålet frem til nytår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar