søndag den 14. april 2013

En tur i hegnet

Foråret skulle være på vej. Der var nu ikke megen varme i luften, da jeg i formiddags begav mig på en tur til SuperBrugsen. Men der var lovet sol, og der var også lovet regn.

Efter frokost ville Susanne tage en middagslur, men hun var oppe allerede klokken 14, og solen var ganske rigtigt også dukket op. Jeg satte kaffe på, men hun (Susanne) kom ikke ind til kaffe. Hun var derimod gået i haven og var i gang med at fjerne det hundehegn, som står i hækken i forhaven. Det tog ikke lang tid for hende, og bagefter hjalp vi hinanden med at fjerne en del af hundehegnet i baghaven. Det voldte derimod problemer, da hækken var vokset ind mellem hegnet. Ved fælles anstrengelse og masser af muller lykkedes det, men en del af de groveste grene måtte også lade livet.
 

Efter det hårde havearbejde var det rart med en kop kaffe og en knækker. En halv time senere regnede det.

Til aften lavede Susanne en lækker hjortemørbrad med whiskysauce og ovnkartofler.


Vejrudsigten for de kommende dage lover fine temperaturer, men også lidt nedbør. Det lader til, at foråret endelig er på vej, og det skal vejrprofeterne absolut ikke høre noget for.


I slutningen af TV2 Østjylland så vi et indslag med en naturvejleder Karsten Hansen, som starter på en tur i kano på Gudenåen.



Det lød rigtig spændende, så jeg tror, at jeg vil følge ham i de næste 11 programmer.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar