søndag den 26. maj 2013

Et dejligt lille jubilæum

I dag er det et halvt år siden, at jeg på Regionshospital Horsens blev opereret for brok. I onsdags var det et halvt år siden, at jeg sidst havde de kraftige mavesmerter, som jeg - indtil da - havde døjet med i flere år. Scanninger, tarmundersøgelser, trykken på maven og massevis af blodprøver havde ikke kunnet fastlægge årsagen, men det kunne den voksne (det kan man vist godt tillade sig at kalde hende) kirurg på Aarhus Sygehus Nørrebrogade, som undersøgte mig natten mellem den 22. og den 23. november sidste år.

Efter at det langt om længe var lykkedes at lægge et venflon og give mig morfin, lykkedes det hende at trykke brokket på plads, så jeg stort set blev smertefri. Senere blev jeg - i en ambulance fra Responce - overført til Horsens, hvor jeg mandag middag blev opereret af overlægen, Christian Hermansen.

Det er noget nær det bedste, der indtil nu er sket i mit liv. Vores Pandolin-budget er nu kraftigt reduceret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar