mandag den 27. maj 2013

Ud med suppen, ind med isen

Se godt på dette billede; det varer nemlig længe, inden du får mulighed for at se sådan en pose i virkeligheden. I hvert fald hvis du handler i SuperBrugsen.

 
Da jeg i onsdags var i SuperBrugsen og ville købe kødboller, var der ingen i frysedisken, og jeg fik den besked, at suppeboller er sæsonvare, som ikke fremstilles og sælges om sommeren. Jeg syntes, at det lød underligt og skrev derfor til COOPs kundeservice for at høre, om det kan være rigtigt. Også i søndags så jeg efter, om der var suppeboller i disken, men der var kun en enkelt pose blandede boller og få poser suppe.

Der kom svar fra COOP i dag - det er rigtigt. Begrundelsen er, at man om sommeren - på grund af pladsmangel - prioriterer is og den slags til fordel for supper og suppeboller. Så vidt jeg husker har butikken haft både is, suppe og suppeboller de foregående somre.

I dag skrev jeg til Mou for at høre, om man der kan oplyse, i hvilke butikskæder man kan købe varen om sommeren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar