tirsdag den 9. juli 2013

Vi får klippet hæk

Beboerne i afdelingen har på et afdelingsmøde besluttet, at hækklipningen fremover skal finansieres over huslejen. En dejlig ting, af flere årsager. Dels slipper vi selv for besværet (selvom vores drenge har været rigtig flinke til at klippe hæk for os), og dels betyder det, at hækkene fremtræder ens og harmoniske og bebyggelsen dermed er kønnere at se på.



Et gartnerfirma er hyret til opgaven. Folkene startede i går morges og nåede langt. De klipper hækkene hele vejen rundt og fjerner affaldet. Sådan. De fortsatte i dag til morgen, og så vidt jeg kan se, varer det ikke længe, før de er hos os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar